Fuld fart frem. Hold på alle løse genstande, for der er gang i Johan Ottosens spændingsroman Stenens tid.

Vi følger flere spor i historien. Der er den tidligere våbeninspektør for FN og nu strålingsekspert Søren Storm, som bor sammen med sin gravide kæreste Birgitte. Han bliver hurtigt blandet ind i opklaringen af et mord på al-Nouri, som sidder i fængsel, men pga. sin kræftsygdom går til strålebehandling på Rigshospitalet. Han er krigsforbryder og har mange liv på samvittigheden. Søren Storm bliver tilkaldt, fordi der er strålingsfare i forbindelse med mordet. Men det er ikke det eneste mord, hvor der er stråler blandet ind, og pludselig befinder han sig i jagten på en beholder, der kan gøre det af med det meste af København og mere end det.

Der er journalisten Kurt Østergaard, der får en meget mærkelig besked fra sin stedfar professor Bjarne Arnesen. Det er også uhyggeligt, for beskeden kommer efter, at Bjarne Arnesen angiveligt har begået selvmord i Tivoli for 18 måneder siden. Kurt Østergaard, der i forvejen har dårlig samvittighed over, at han ikke så nok til sin stedfar, begynder at undersøge, hvad der ligger bag beskeden og selvmordet. Han kommer på sporet af en gammel kalender, der går tusinder af år tilbage, og som forudsiger jordens undergang. Han opdager også andre hemmeligheder.

Der er postbuddet Hans Jensen, som udover at bringe post ud også har andre planer, og de er bestemt ikke i den gode afdeling.

Der er også Birgitte, som er højgravid og hendes mor Bodil, som altid har været fraværende i Birgittes barndom, og derfor har de et dårligt forhold nu. Men måske er der en forklaring.

Midt i det hele er der planlægningen af dronningens store fest i anledning af hendes jubilæum. Det er mildt sagt ikke det bedste tidspunkt at holde fest på.

Stenens tid er både fyldt med action og konspirationsteorier. For min skyld måtte konspirationsteorierne gerne foldes endnu mere ud. da det er spændende.

Spændingsromanen er første del af en trilogi, hvor anden del Apokalypsens engle udkommer samme dag som den første. Det skyldes, at Stenes tid tidligere er udkommet på et andet forlag, men nu bliver den genudgivet på forfatterens eget forlag. Jeg har læst denne nye udgivelse. Opbygningen er overskuelig med små kapitler, hvilket understreger actiondelen og det tempofyldte i historien. Hvert kapitel starter med en stedgengivelse, dato og klokkeslæt.

Johan Ottosen formår at holde fast i alle de tråde, han spinder. Nogle ting får vi forklaringen på i denne del, og noget bliver gemt til næste bind. Afslutningen er åben og lægger direkte op til Apokalypsens engle.

Johan Ottosen, Stenens tid, Bukefalos Publishing, 508 sider, februar 2019