// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Frank Jensen: Syrienkrigeren
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Spænding

Frank Jensen: Syrienkrigeren

Skrevet af den 2. januar 2019 – 14:09Én kommentar

Den tidligere operative chef i PET, Frank Jensen, trækker på sin erfaring og viden fra sit arbejdsliv i denne ganske gedigne danske spændingsroman. Detaljer og realisme krydres med et godt plot, ikke alt for klichefyldte hovedpersoner og masser af aktion.

Af de danske spændingsromaner jeg har læst, så er ”Syrienkrigeren” en af dem, der har haft det højeste antal dræbte. Ikke mindst fordi en stor del af handlingen foregår i Syrien og Beirut samt fordi både de onde og de gode pløkkes ned i et væk. Og ikke bare pløkkes. Også halshugges og sprænges i luften i ganske realistiske scenarier.

Kort fortalt, så handler bogen om den hjemvendte syrienkriger Hassan, der rekrutteres af PET og CIA til at infiltrere Islamisk Stat. Herfra går det over stok og sten fra Beirut til Avedøre og fra Sydspanien til Kongens Nytorv med flere overraskelser undervejs, dobbeltspil og luskede hævntogter.

”Syrienkrigeren” er en af de bedre nyere danske spændingsromaner, der slipper godt afsted med at involvere CIA, PET og Islamisk Stat i handlingen. På en troværdig måde, så vi får en hæsblæsende historie, som er svær at lægge fra sig. Især de sidste 50-100 sider, hvor hovedpersonerne kæmper for at afværge hele tre simultane terrorangreb på dansk jord.

Lidt malurt skal der dog puttes i bægeret. Bogen er nemlig så fyldt med stavefejl, at det til sidst virker distraherende. I enkelte tilfælde er det så slemt, at sætninger får helt andre betydninger. Sjusk.

Frank Jensen: Syrienkrigeren. Mellemgaard, 2017. 351 sider.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.