Niels er gymnasielærer og træt. Meget træt. Trætheden gælder ikke kun jobbet, men er snarere eksistentiel. Der er ikke meget tilbage, der giver ham glæde.

I ægteskabet er passion afløst af ligegyldighed, den ældste datter er flyttet og teenagesønnen glæder sig lidt for meget til at komme af sted på efterskole. Hvor kollegerne dyrker ekstremsport, dyrker Niels melankoli. Det er tæt på at være lidt for klichéfyldt, men forfatteren skifter heldigvis hurtigt gear. Niels’ personlighed har andre sider. Han tager kontakt til en gammel ven, krigsfotografen Michael, der lever i verdens brændpunkter. Et liv så langt væk fra Niels’ som man kan forestille sig.

Michael forstår Niels’ livslede og stigende desperation og tilbyder ham at komme med til Beirut på en reportagerejse. Her lærer han nye mennesker at kende, maden er eksotisk, og selv vandpiben falder i hans smag. Gradvist vækkes noget i ham til live, og han må afsted flere gange. På hjemmefronten står verden dog heller ikke stille. Græsset er også her grønnere uden for parcellen, og ægteskabet holder ikke.

Niels forsøger at holde liv i sig selv, da ensomheden og rutinerne hjemme i regnvejrsdanmark atter indfinder sig. Men han er blevet bidt af intensiteten i rejserne med Michael, og nye eventyr lokker. Det bliver gradvist vildere og vildere. Turene går til regulære krigszoner i Libyen, Libanon, Mali, Ukraine og til sidst Syrien. Her viser det sig med al tydelighed, at den krigsturisme, Niels har fået ind under huden, ikke er uden omkostninger. Folk bliver dræbt omkring ham, og døden rækker også ud efter ham selv.

Dilemmaerne er klare og tydelige, også for de professionelle korrespondenter, hvoraf flere af dem er afhængige af spænding og fare, som var der tale om stærke euforiserende stoffer. Hvor de en gang drog af sted for at oplyse tv-narkomanerne derhjemme om verdens sande tilstand, er det nu mere adrenalinkicket, der driver dem. Det er der sikkert meget rigtigt i, men igen er vi tæt på klicheerne om journaliststandens sejeste mænd og kvinder. Bortset fra dette er det en underholdende og velskrevet bog, og Bugge Kold gengiver med præcision og indlevelse de steder, hvor Niels forsøger at suge nyt livsmod til sig. Samtidig fremstår de menneskelige dramaer klare i beskrivelsen af omkostningerne ved at ville fortælle den sande historie om nogle af verdens mange ulyksaligheder.

Læs også vores anmeldelse af forfatterens bøger Land i datid og Vintermænd.

Jesper Bugge Kold: Krigsturisten, People’s Press, 2017, 314 sider