Mona Høvring: Venteværelset i Atlanten
“Jeg sænkede mig ned i det dampende vand, lå der og skælvede, som nålen i et kompas, fejlnavigeret på grund af en kraftig magnet.”
Olivia er i midten af tyverne, hun er rastløs, i et job der blot skal overstås og har netop forladt sin kæreste.
“Og når vi pyntede til advendt satte vi nelliker i klementinerne, og så bandt vi røde bånd rundt om dem og hængte dem i vinduerne. Det var egentlig det tætteste min mor og mig nogensinde havde været på at lege.”
Forholdet til hendes mor er anstrengt, hendes far forlod moren, da graviditeten blev opdaget. Olivia voksede derfor op hos sin mor, der allerede da hun fik hende var halvgammel, og som altid har vidst bedst og været dominerede. Romanen tager sin start til mosterens begravelse. Olivia arver mosterens villa på Island og nu skal hun selv til at finde ud af hvem hun er og hvem hun ønsker at være.
Tidligere på året anmeldte jeg Mona Høvrings Noget der hjælper. Jeg skrev dengang, at Noget der hjælper er “en gribende, spændende, på samme tid intens og afdæmpet roman om store tab, om stærke venskaber, om indre styrke og usikkerhed, og om en ung piges begyndende seksualitet. Det hele er skildret så fint, så fint. Gå ikke glip af denne bog!”. Forventningerne var derfor også høje til forfatterens roman Venteværelset i Atlanten fra 2012, som netop er udkommet på dansk.
Og Venteværelset i Atlanten er også en god og velskrevet bog om løsrivelse fra moderen og tilnærmelse af den lidt ældre kvinde Bé, men den slog ikke benene væk under mig på samme intense måde som Noget der hjælper gjorde (hvilket også er ret svært).
Generelt er det min oplevelse at der udkommer rigtig mange glimrende norske romaner på dansk i disse år. Er du endnu ikke hoppet med på den bølge er Mona Høvring et super godt sted at starte. Hun skriver enkelt og godt om emner, som det er til at leve sig ind i.
Mona Høvring er tidligere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Camillas lange netter.
Mona Høvring, Venteværelset i Atlanten, Oversat af Ditte Holm Bro, Forlaget Lesen, 125 sider, November 2017.
[…] Mona Høvring har skrevet flere fine romaner og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Camillas lange netter, der dog ikke er oversat (endnu?) til dansk. Hvis du kunne lide de andre af hendes romaner, vil du også synes om denne. Fælles for hendes romaner er, at de handler om unge kvinder, der bakser med det ene eller det andet og som er usikre på køn og/eller deres seksualitet. Og så er alle bøgerne forholdsvis korte med helt enkle smukke forsider. Læs også gerne vores anmelde af Noget der hjælper og Venteværelset i Atlanten. […]