2008 er et godt år, at være fan af Bond, og her taler vi ikke om den parodi som Roger Moore var med til at skabe ud af Ian Flemings bøger, men om den rigtige Bond. James Bond. For engelske Sebation Faulks har fået lov til at digte videre på Ian Flemings univers og James Bond-personen med bogen ”Devil may care”

Her er der ikke så meget engelsk overklasse, hvide smokings og fancy udstyr, men i stedet den arrede krigsveteran med tvivlen om sin egen rolle og visheden om son loyalitet mod ”tjenesten”. Kort sagt meget tættere på den oprindelige figur, sådan som Daniel Craig for nyligt har portrætteret ham.

Sebastion Faulks, som på coveret nævnes som ”writings as Ian Fleming”, har dog begået den fine lille genistreg, at han ikke prøver, at løfte Bond frem til nutiden. I stedet møder vi en udbrændt Bond i et ikke nærmere specificeret årstal, men det er efter lanceringen af VC-10 flyet (1964, tak Google). I en scene oplever vi desuden Bond køre gennem London, men han undrer sig over de mange stenede, uvaskede og langhårede typer der vandrer rundt på gaderne – han skulle bare vide, at det bliver meget værre.

Uagtet at Bond er sendt på ferie af M (som stadig er en mand i 1964) bliver han hurtigt kaldt tilbage på arbejde, da en smågal og megalon vanskabning truer med at ødelægge England. Resten skal ikke afsløres her, men vi oplever Bond på hans første opgave i mellemøsten (Iran under Shahen), hans første rejse i USSR og (sandsynligvis) hans første hold-up på en tankstation. Slutningen er dog lidt forhastet, men det ødelægger ikke det generelle indtryk.

Alt i alt rummer Sebastian Faulks bog alle de forventede elementer af en klassisk Bond: Smukke kvinder, diabolske kvinder, cliffhanger-scener som du ved Bond vil overleve og champagne. Kort sagt: 300 fine sider til sommerferien.

Devil may care, Sebastian Faulks writing as James Bond, 295 sider.