Karin Slaughter: Hævntørst
Jeg er stor Slaughter fan, og jeg slugte bøgerne om Will Trent og Sara Linton. Men jeg er desværre ikke helt overbevist denne gang.
Kate er enke. Hendes mand døde i Vietnam. Hun er ud af en god familie og har ikke kendt til ret mange kvaler tidligere. Hun har besluttet at blive politibetjent, og vi møder hende på hendes første arbejdsdag i Atlanta politi. Året er 1974, og kvinder i korpset er stadig kontroversielt. Lige som sorte, homoseksuelle og andre grupper, der ikke er hvide heteroseksuelle mænd. Og hun får en hård start. Flere betjente er blevet dræbt, og man er på jagt efter “Politimorderen”.
Sammen med sin makker Maggie, hvis bror nær var blevet offer for politimorderen, forsøger hun at opklare drabene. Men hvem spiller med åbne kort?
Slaughter er som altid brutal og detaljeret i sin fortælling. Men bogen fangede mig ikke. Der er nogle rigtig stærke kapitler, men jeg synes også, at den var lidt forudsigelig.
Karin Slaughter, Hævntørst, Hr Ferdinand, september 2014, 476 sider.