// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jens Blendstrup og Lars Gundersen: Venedig eller kunsten at fare vild
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fortællinger, Rejsebog

Jens Blendstrup og Lars Gundersen: Venedig eller kunsten at fare vild

Skrevet af den 3. marts 2015 – 07:06Ingen kommentarer

venedigJeg elsker tanken om at fare vild – især i Venedig.

Men min trang til kontrol, fik mig til at trave rundt efter et turistkort, den ene gang jeg har været i Venedig.

Men selvfølgelig skal man bare fare vild – hvor meget kan man egentlig blive væk, i Venedig?

Jens Blendstrup og Lars Gundersen har besøgt Venedig og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Det er på ingen måder en turistguide eller en klassisk rejsebog, snarere et multimodalt projekt, med smukke fotos, citater, små tekster og en hel masse Venedighistorie tilsat en masse personlighed og ikke mindst humor.

Tænk at slentre rundt i den smukke by og lade fantasien slentre med og lade sig inspirere af bygninger, lys, mennesker, farver og gamle historier.

Helt fin blanding af vanvid og vildskab og det er skønt, at det stikker helt af en gang i mellem. Her må nævnes opskriften på pesto, der bla indeholder 3 dl mormor!?

Og selvom det ikke er en guidebog, må jeg advare om, at man får udlængsel, når man bladrer rundt i de virkelig skønne fotos. Og får lyst til at trodse advarslen på første side: Gå ikke gennem byen – der kommer vand.

Blendstrup og Gundersen har tidligere udgivet ”Toværelses med lykkelig udgang” fra 2008 og ”Berlin – øjenvidnevariationer” fra 2012. Og har hver især en del udgivelser bag sig.

Jens Blendstrup og Lars Gundersen, Venedig – eller kunsten at fare vild, 2014, Samleren

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.