Ti tyve tredive er en samling af små brudstykker fra en hård barndom fortalt af Eddie, både som barn og voksen. Vi bliver vidne til farens alkoholmisbrug, morens psykiske sygdom og alle de kvaler, der følger med. Stærkt står Eddies viden om, at han som baby blev tabt på trappen, da han lå i liften. Er det sket eller ikke sket? Og hvorfor kan han ikke få svar på det?

Bogen er ikke en sammenhængende kronologisk fortælling og springene i tid og sted og de korte afsnit gør, at bogen kører i én lang smøre og man aldrig rigtig finder et godt sted til en pause. Det kan gøre det svært at finde tilbage til fortællingen, når man tager bogen frem igen.

Men den er rigtig godt skrevet og indeholder både meget præcise rammende beskrivelser og meget diffuse metaforer og fantasifortællinger. Nogle af afsnittene gør ondt og sidder fast. Andre er svære at forstå og tankerne kan glide væk fra bogen.

Uden en sammenhængende historie kan det være svært at skabe en sammenhængende bog. I virkeligheden er formen nok et rigtig godt billede af det, bogen gerne vil formidle. Det var lidt svært at holde fokus, men de stærkeste afsnit trækker det samlede indtryk af bogen op.

Per Bloch, Ti tyve tredive, C&K forlag, september 2013, 213 sider.