Så er cirkus i byen! Peter Høeg har fyret op for underholdningen i sin seneste bog “Elefantpassernes børn”. Selvom elefantnummeret er hovedattraktionen, så bydes der også på det obligatoriske stærk-mand nummer, forsvindningsnumre med både lig og levende personer, adelige og religiøse i alle afskygninger og en kompliceret gåde om et præste-forældre par.

Det er dog ikke cirkus, som titlen refererer til, men et gammelt indisk ordsprog. “Vil du være ven med en elefantpasser? Så forvis dig om at du har plads til elefanten.” Det er jo så sandt, som det er enkelt, dog er Høegs roman hverken sand eller enkel. Det er en utrolig og pussig historie fortalt af en hovedperson, som sjovt nok hedder Peter. Han er 14 år gammel. En alder midt i mellem bardommen og voksenlivet, og sammen med Peter og hans familie får læseren rig mulighed for at få lattermusklerne rørt, når Høeg udfolder sin humoristiske side.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg helt klart er en af dem, der er stor fan af Peter Høeg. Jeg bøjer mig i støvet for en kunstener, der forstår at bruge det danske sprog på en så elegant måde og samtidig forstår at skrue en fortælling så genialt sammen. Og selvom jeg bøjer mig knap så dybt denne gang, så er det en bog, der er værd et give sig i kast med. Det er dog ikke alle de bolde, han jonglere med, der bliver grebet igen, og nok går han også lidt i tomgang enkelte steder, men han kan stadig noget med sproget, stemningen og tonen, som er helt fantastisk. Til tider føles det som om han efterstræber humoren lidt for hårdt og holder tempoet unødigt højt, men ikke desto mindre var det en fornøjelse endnu engang at opleve Peter Høeg, og nu med humor.

Peter Høeg, Elefantpasserens børn, Rosinante, September 2010, 384 sider.