Havde du hørt rygtet? Jeg havde. Og her foldes det ud i et spændende, ubehageligt og fiktivt univers.

Birger er førtidspensionist og besøger regelmæssigt sexarbejderen Paulina. For hende er det et arbejde, for ham er der følelser på spil. Så han forsøger at invitere Paulina i biografen. Hun siger ja, men dukker aldrig op. Først er han skuffet, forsmået. Så bliver han bekymret. For hvor er Paulina blevet af? Og han som endda lige havde investeret i et klippekort til kærlighedscoaching hos instagram-terapeuten Marie for at investere i deres forhold. Sammen sætter Birger og Marie gang i deres egen efterforskning af Paulinas forsvinden. Men det er ikke ufarligt, for der er meget magtfulde mennesker involveret, og de skyr ingen midler for at bevare deres hemmeligheder.

Tandfeen er velskrevet, rytmisk og underholdende. Katrine Engberg kan i sandhed sit krimi-kram. Som i mange andre krimier kører der et parallelt spor, der drejer sig om hovedkarakterernes privatliv, i det her tilfælde parterapeuten Marie, men her er det klogt spundet sammen med kernefortællingen, hvilket gør, at det føles som en integreret del af historien og ikke bare fyld.

Undervejs sætter jeg dog spørgsmålstegn ved, om det er helt realistisk. Ikke det bestialske af det eller hvordan magtfulde mennesker dækker over hinanden, det er (desværre) ganske troværdigt, men opklaringsarbejdet. For er det realistisk, at to tilfældige mennesker, som Birger og Marie, kan få mennesker i tale på den måde? Herunder en catering-fyr, der var til stede til den fest, Paulina angiveligt forsvinder fra, og en efterforsker, der laver DNA tests for dem mod lovning på at komme med i en podcast?

Derudover inddrager Engberg karakterer i historien, som minder meget om mennesker fra den virkelige verden, herunder en journalist, hun kalder Cecilie Beck, som dog er fra DR i bogen, en mor til en af de mistænkte, der er bankdirektør og hedder Bodil og en politiker fra partiet Moderaterne, hvis adfærd beskrives 1-1 som den vi offentligt har hørt om Lars Løkke.

Det er interessante greb, som blot tilføjer brænde til reddit-bålet og efterlader os endnu mere nysgerrige i gætteriet, men som samtidig understreger, at sladder er sladder, og at det ikke altid er, som vi tror. Og det er det så sandelig heller ikke her. Du tror, du har regnet den ud, men det har du ikke.

Er du til krimier, så skal du ikke gå glip af Tandfeen.

Katrine Engberg, Tandfeen, Gyldendal, september 2026, 424 sider.