”Og ligesom før var døden hendes følgesvend. For med blod skal blod sones. Det er skovens vilje. Dengang som nu.”

Ondskab, gru, ubehag og mørke driver ud fra siderne i Anders de la Mottes Rustskoven, hvor vi igen får lov til at følge efterforsker Leo Asker. Rustskoven er en rigtig pageturner, og da jeg først fik åbnet bogen, kunne jeg ikke lægge den fra mig.

Et par Youtubere er taget ud i Rustskoven for at finde laden, hvor en kvinde for år tilbage blev fundet død. Et dødsfald som aldrig blev opklaret, og et dødsfald som havde mange lighedspunkter med et mosefund fra samme skov for over to tusind år siden. Mens Youtuberne bevæger sig rundt i skoven, synes de at opleve mærkelige ting, og da en forvirret kvinde i hvidt pludselig står foran dem, slår de alarm, for ”hvis rygterne taler sandt, så skjuler skoven endnu farligere væsner end ulve.”

Sagen fra Rustskoven lander (”ved en fejl”) i Leo Askers afdeling for glemte sager og fortabte sjæle, men Leos folk går med krum hals i gang med at rede alle trådene ud. Leos gamle ven Martin Hill bliver også indblandet, da hans ekspertise inden for urban exploring og gamle forladte steder også er brugbar.  Samtidig udspiller der sig magtkampe og positioneringer i samfundets højere lag, som trækker tråde til sagen, men som også infiltrerer Leos egen familie og gamle bekendtskaber. Gamle sager og situationer kommer op til overfladen, og det er ikke let at se, hvem der lyver, og hvem der taler sandt!

Samtidig med at vi skal have opklaret den gamle sag, får vi også lagt flere brikker til Leos livshistorie, som vidner om en pige, der ikke har haft det let, og som den dag i dag kæmper med dæmoner, hun har med både fra faderens side men så sandelig også fra moderens. Prepper Per spøger hele romanen igennem i udkanten af historien, og vi venter bare på, at timeren får talt ned, og han eksploderer.

Rustskoven ender med en kæmpe cliffhanger, og jeg kan kun skynde på forfatteren, så vi endnu engang kan få lov til at følge Leo Asker i de svenske byer og skove. Rustskoven er en god gedigen krimi, som får min varmeste anbefaling.

For at få mest ud af Rustskoven skylder man sig selv at begynde med De bjergtagne og Glasmanden, som tidligere er anmeldt her.

Anders de la Motte, Rustskoven, oversat af Louise Urth Olsen, Modtryk, 2025, 459 sider.