En filmfotograf får nys om, at der kunne ligge en spændende og ufortalt historie gemt, hvis han begynder at kigge på den halvfallerede journalist Albin Lohmanns liv og karriere. Det bliver startskuddet for fortællingen om lyset, som svinder. Romanen er en tour de force gennem de københavnske gader, cafeer, værtshuse og gymnasier, samtidig med at vi får et indblik i 70’ernes dommedagsteorier blandet sammen med ungdommens forventningsglæde og insisteren på, at livet også har noget godt at tilbyde.

På bedste Benn Q. Holms vis føres kameralinsen rundt, og vi skal selv som læser lægge brikkerne sammen, så de danner en historie, – en historie med en open end, som endda trækker tråde til verden i dag, for som forfatter selv har udtalt: ”Så det, der måske mest inspirerede mig, var ambitionen/drømmen om at spejle en personlig historie med en meget større historie, en historie, der i øvrigt, gik det op for mig undervejs, gentager sig spejlende og har stærke paralleller til vor egen nutid: Den kolde krig er tilbage.”

Kameralinsen snurrer rundt, og snart sidder vi på cafe med en amerikansk agent, så leder vi efter hvidvaskede kommunistpenge, så får vi et glas i antikvitetsboghandlen, så sidder vi i studenterbiografen, så bliver journalisten sat på gaden, så er der håb om kærlighed, så er der stor karriere, som lykkedes.

Der er mange historier, mange personer og mange tider at holde styr på i Lyset svinder, og det blev måske lidt rodet og uforløst. Efter endt læsning sad jeg i hvert fald tilbage med en fornemmelse af at være blevet snydt, for der var svar jeg ikke havde fået, og måske vil romanen også lidt for meget? Eller måske er det lige præcis den fornemmelse af, at jeg ikke fik alt med, der var målet?! Netop at lyset svinder for øjnene af mig, og det er op til mig at få det ud af livet, som jeg skal. For Lyset svinder, vores timer på jorden er talte, så få det ud af det, som du vil, mens du kan?!

Benn Q. Holm, Lyset svinder, Alpha, 2024, 299 sider.