Lad ikke den beskedne forside afskrække dig – Himlen over sanatoriet gemmer på mere end dens ydre reklamerer for.

Digtsamlingen af Elias Choudari er et vidnesbyrd om en mand med en særegen stemme og et smukt blik for verden omkring ham, udgivet af det nye undergrundsforlag Bartleby Kennelklub. Choudari, der var statsløs og efterkommer af iranske prokommunistiske flygtninge, voksede op i det tidligere DDR og skrev med en rå autenticitet og ærlighed, der afspejler hans baggrund og outsiderposition.

Samlingen består af prosadigte, hvor kærligheden til et andet menneske og verden omkring ham væves sammen i digte, der er både intense og beskrivende. Gennem Choudaris øjne føles det, som om vi selv vandrer gennem hans landskaber og mærker hans sanseindtryk. Der er en umiddelbarhed i digtene – de er spontane og sansende, og det føles næsten, som om vi er til stede med ham i det øjeblik, tanken fødes.

Choudari har meget på hjerte, og hans tekster kredser om stor kærlighed og dødsdrift, en følelse af fremmedgjorthed og isolation i en verden, der synes at være ved at gå i opløsning. Men digtene er samtidig smukke og inspirerende. De får én til at længes efter at rejse, skrive og observere verden med samme opmærksomhed, som Choudari gør. Specielt beskrivelsen af Iran, med dets unikke landskab og kultur, står skarpt og poetisk frem.

Alligevel sætter digtene ikke dybe spor – de er som øjebliksbilleder og følelser, smukke og flygtige, men uden den vedholdende tyngde, som kunne have efterladt et varigt aftryk. Det er digte, der fortryller, gør indtryk og inspirerer i læseøjeblikket, men glider lidt væk, når bogen lukkes, måske netop fordi ordnene er mange. Når det er sagt, så har de stadig deres berettigelse, hvorfor det er fedt, at Bartleby Kennelklub har lagt energi i at udgive denne samling, som nok ellers ikke ville have set dagens lys i dansk udgivelse.

Elias Choudari, Himlen over Sanatoriet, oversat fra tysk af Karl-Heinz Weißner, Bartleby Kennelklub, 136 sider, juni 2024