Om familierelationer, døden og at komme videre med sit eget liv.

Hannah er 34 år. Hun bor hjemme hos sin mor og arbejder som børneunderholder på Oslo-båden. Hendes veninder får uddannelse, jobs, mænd og børn, men for Hannah er det svært at ”komme videre”. For hvor hen?

Da moderen dør, står hun alene tilbage i barndomshjemmet på Vestsjælland. Faderen er død nogle år forinden og tvillingesøsteren er taget hjemmefra og de har ikke kontakt længere. Tætte venner har hun ikke rigtig nogen af og således fejrer hun sin 34-års fødselsdag alene i sit lukaf på Oslobåden, da hun ikke har fortalt nogen, at det er hendes fødselsdag. Hun vil ikke være til besvær.

Hun går i gang med at reparere lidt på huset, men en nat brænder det ned, og hun bliver reddet ud af frømanden Melange, der bor på den anden side af vejen. Men kan han mon også redde hende fra hendes tilværelse?

Handlingen snegler sig af sted i denne her roman, og her og der drysser der et barndomsminde ned over sætningerne, som endnu en brik i det puslespil, vi ikke kan se det fulde billede af. Det fungerer rigtig fint. Men du skal læse den på et tidspunkt, hvor du har tålmodighed. For hvad er det, der er sket mellem de to søstre? Og hvad var det med den mor og far?

Og hvad er det, man som efterladt ser tilbage på, når man har mistet et nært familiemedlem? Det gode eller det dårlige?

”Jeg savner mor af og til, siger hun og trækker vejret tungt. I hvert fald det gode, der var imellem os”.

Læs også vores anmeldelse af Håbets ø af samme forfatter.

Anna Mejlhede: Det gode imellem os, People’s, august 2023, 310 sider.