// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jenny Colgan: De lyse nætters begyndelse
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Jenny Colgan: De lyse nætters begyndelse

Skrevet af den 14. august 2023 – 17:12Ingen kommentarer

Morag er pilot. På en måde har det altid ligget i kortene, at det var det hun skulle være. Hendes bedstefar flyver i det skotske højland og kan på en almindelig arbejdsdag have både post, får, turister, gravide og et polterabendselskab med på ruten.

Morag bor i London og flyver med de store selskaber, men efter en voldsom episode i flyet, er hun nu ved at være igennem diverse sikkerhedstjek, der skal gøre hende klar til at komme på vingerne igen.

Men så bliver hendes bedstefar syg. Hun må rejse hjem og hjælpe med at holde det lille firma flyvende. Men det er ikke nemt at komme på vingerne igen, når man har mærket usikkerheden komme krybende.

På en af turene rammes de af et voldsomt uvejr. Morag må nødlande på en lille ø og her møder hun ornitologen Gregor, der holder øje med øen og dens dyreliv. Han har brug for at gemme sig lidt for omverdenen, men de to er nu nødt til at finde ud af det sammen, indtil redningsholdet kan nå frem.

For Morag er det en kærkommen pause til at få det hele lidt på afstand. Lever hun det liv hun ønsker? Måske på vej til nyt job i Dubai. Måske flytte sammen med en ny kæreste. Og hvad med familiefirmaet og bedstefarens sygdom.

Derude på øen, midt i ingenting, bliver hun nødt til at forholde sig lidt til sig selv og ikke alle til andre.

Jenny Colgan er kendt for sine hyggelige bøger, man bare vil flytte ind i. Og på den måde skuffer De lyse nætters begyndelse ikke.

De fleste kunne nok have brug for at sætte hamsterhjulet lidt på pause. Men når hverdagen nu suser afsted igen efter ferien, så er det godt at kunne flygte lidt ind i gode bøger.

Jenny Colgan, De lyse nætters begyndelse, på dansk ved Marianne Linneberg Rasmussen, 364 sider, 2023

Der er lukket for kommentarer.