Asta Olivia Nordenhof har markeret sig og høstet anerkendelse som en af Danmarks stærkeste unge litterære stemmer. Hun debuterede i 2011 som romanforfatter med ’Et ansigt til Emily’ og i 2013 kom digtsamlingen ’Det nemme og det ensomme’, som bragede igennem hos læsere og anmeldere. Digtsamlingen indbragte hende bl.a. Montanas Litteraturpris.

I 2020 tog hun det usædvanlige skridt at love sine læsere, at de næste syv romaner skulle have mordbranden på Scandinavian Star som omdrejningspunkt. Det startede forrygende med ’Penge på lommen’, hvor vi får hendes beskrivelse af en påsat skibsbrand, der skal give ejerne den helt store gevinst fra forsikringsselskabet. Og så en historie om Kurt og Maggie, der har levet et svært og omtumlet liv på randen af samfundet.

I ’Djævlebogen’ får vi dog ikke en samfundskritisk opfølgning, hvor mordbranden bliver afsæt til en generel kapitalismekritik, som var tilfældet i ’Penge på lommen’. Nordenhof fortæller om sine forsøg på at fortsætte i Scandinavian Star-sporet, men hun må vælge at gå en helt anden vej. Hun orker ikke mere research om skibsredere, der er gået fri for mord, eller om andre sejlere, som Columbus, der underlagde sig verdensdele, myrdede og satte mennesker til salg. Efter en kamp for at beskrive store mænds indre liv, bliver mottoet og konklusionen: FUCK MÆND.

Okay, så ikke noget nyt om, hvordan og hvorfor så mange mennesker måtte lade livet på grund af skibsrederes (og kapitalismens) grådighed. I stedet en skildring af en kvinde som meget tilfældigt kommer i kontakt med en englænder og flytter ind hos ham i London, hvor hun bor i coronaisolation og skriver om sit liv og særligt en begivenhed i det, hvor hun som prostitueret tager imod et tilbud om at rejse væk med den mystiske T. Som vel nok er Djævelen in disguise, må man formode.

Øv, tænkte jeg efter første gennemlæsning, endnu en dansk forfatter med autofiktion og mig, mig, mig. Håbet om en stemme, som bruger fiktion til at gennemlyse og sætte aktuelle samfundskritiske forhold til debat, blev slukket. Stemmen klappede i, for i stedet at pille i egen navle.

Men så læste jeg den igen, på dens egne præmisser, uden om Scandinavian Star konteksten. Og Nordenhof skriver ganske enkelt forrygende. Vrængende, sanserigt, med humor, i en fortælling om en kvinde, som skriger fra sin ensomhed, som drømmer om at blive inkluderet, blive accepteret og elsket. Vi kommer forbi prostitution, indlæggelse på den lukkede, rejse til noget ukendt sammen med en mystisk forretningsmand, der gerne vil lege med kniv i sengen og opvækst i en fuldstændig dysfunktionel familie. Så tag med, ikke ombord på et cruise – det må vente – men på en helt anden rejse.

Asta Olivia Nordenhof: Djævlebogen. Gads Forlag, 175 sider. August 2023