Linnea har brug for at komme væk fra det hele. Kærligheden er brast og da en veninde tilbyder hende at låne et gammelt hus i Nordland, pakker hun det mest nødvendige og kører fra Oslo til Hjartøy.

Huset har tilhørt venindens grandtante Marie, og siden hun døde har huset stået urørt.
Linnea keder sig lidt i huset. Hun kommer i snak med naboerne og går på opdagelse i det gamle hus. En dag finder hun en gammel klokke, som er en nøgle til en temmelig dramatisk fortælling fra Anden Verdenskrig.

Tilbage i 1942 må den unge Marie forlade sit trygge liv på Hjartøy. Hun skal hjælpe på den ældre søsters gård og ikke langt derfra ligger en tysk fangelejr. Her lever serbiske krigsfanger under helt forfærdelige forhold og naboerne omkring dem kan ikke stille noget op. Marie vil gerne hjem. Hjem til Hjartøy. Men mødet med den unge fange Jovan, kommer til at ændre alt.

Linnea sætter brikkerne sammen og finder derved ud af mere og mere fra den glemte tid og samtidig er der forandringer på vej i hendes eget liv.

Hvor hvide liljer gror er en barsk og dramatisk fortælling om ung kærlighed under umulige vilkår, men det er også fortællingen om, hvordan de stakkels krigsfanger knoklede sig selv ihjel under arbejdet med at anlægge den såkaldte Blodvej.

Forfatteren er inspireret af virkelige historier og har brugt meget tid på at dykke ned i historien bag fangelejrene med de serbiske fanger.

Bogen fungerer godt med de to sideløbende historier. Men den er også barsk og brutal.
Jorid Mathiassen er opvokset i det nordlige Norge, men nu bosat i Oslo. Hun har i mange år arbejdet som forlagsredaktør og “Hvor hvide liljer gror” er hendes debutroman.

Jorid Mathiassen, Hvor hvide liljer gror, på dansk ved Signe Marie Højlund, Alpha Forlag, 294 sider, 2023