På den ene side er det her en ret almindelig, grænsende til småkedelig, historie om et dysfunktionelt parforhold, hvor samtale og ord er erstattet af sex og slåskampe.

På den anden side er det en dyb indføring i vores samtid, hvor relationer, seksualitet, social ulighed, racisme og familiestridigheder flyder subtilt mellem hver eneste linje i romanen.

Det meste foregår mellem linjerne og forfatteren er eminent til at sætte en stemning, så man som læser mærker vibrationerne gennem siderne.

Og så er det en åbning for alle os privilegieblinde, der ikke forstår sig på, hvad det vil sige at leve som minoritet, hvad enten der er tale om din etnicitet, seksualitet eller begge dele, og hvad der opstår, når verdener kolliderer.

Ben og Mike er kærester. Ben er sort, Mike er asiat. De er to verdener, der kolliderer, og to kulturer, der støder sammen. De kommer hver især med en rygsæk fuld af svigt og problemer, men paradoksalt nok ”kæmper” de alligevel om, hvem der har det værst, samtidig med de finder fællesskab og hinanden i netop dette.

Bogen starter med, at Mike fortæller Ben, at han rejser til Japan for at se sin døende far, som han har et tæt på ikke-eksisterende forhold til. Det gør han samtidig med, at hans mor skal komme på besøg, så Ben bliver efterladt med sin svigermor, der ikke billiger deres forhold.

Vi følger først Ben, der lever side om side med sin svigermor. De er mest stille og laver mad, men stille og roligt nærmer de sig hinanden i det ene, de har tilfælles: Mike. Læserens sympati lægger hos Ben her. Tænk at blive efterladt sammen med en svigermor, du ikke kender, og som ikke bryder sig om dig eller dit forhold til hendes søn.

Men så tager vi med Mike til Japan i hans forsøg på at genskabe en relation til sin døende far. Faren driver en bar og Mike kommer med og hjælper til og lærer stille og roligt sin far at kende gennem stamkunder, ansatte og omgivelserne.

Selvom de begge er følelseskolde og semi-afstumpede, er der en vis sentimentalitet over deres møde, og de gange, hvor Mike husker tilbage på ting omkring sin far, inden faren stak af fra ham og hans mor, fx at han ikke kunne sove som dreng, før faren kom hjem (stangstiv) og gav ham et kys på øret giver romanen et følsomt element midt i alt det hårde, der ellers forsøger at skjule det.

De skiftende vinkler udligner sympatien hos læseren og vi finder ud af, hvad vi egentlig godt ved, nemlig at ingen af dem rent faktisk er ægte røvhuller, men blot drenge, der er blevet til mænd, med dårlige forbilleder og masser af uafklarethed, som følger med dem ind i deres rodløse voksenliv.

Jeg synes, bogens styrke er Mike og Bens familiehistorie og det vanvid som familierelationer kan være og hvordan det kan påvirke os langt i vores voksenliv.

Bryan Washington, Memorial, Vinter Forlag, juni 2022, 348 sider.