// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Hjorth Rosenfeldt: Manden der ikke var morder
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Hjorth Rosenfeldt: Manden der ikke var morder

Skrevet af den 13. oktober 2010 – 15:08Én kommentar

Der er ingen grund til at være beskeden, hvis det man laver er virkelig godt. Derfor er det også helt oplagt, at forlaget har forsynet forsiden af Hjort Rosenfeldts aktuelle krimi Manden der ikke var morder med ordene “Suveræn svensk krimi”. For det er nemlig lige hvad den er. Jeg blev meget hurtigt fanget af Manden der ikke var morder, som er en både velskrevet og begavet komponeret krimi.

Forfatterne Hjorth (f.1963) og Rosenfeldt (f. 1964) debuterer som krimiforfattere. Førstnævnte er medgrundlægger af et svensk produktionsselskab, der blandt andet laver tv-serier og reklamefilm og hans makker har været studievært på både svensk radio og tv og er desuden manuskriptforfatter. Man fornemmer hurtigt, at der er tale om forfattere, der har fokus på at skabe underholdning. Og det lykkes dem ganske godt.

Hvis du elsker at hade den dygtige, irriterende, arrogante læge House fra tv-serien af samme navn vil du ligeledes elske at hade kriminalpsykologen Sebastian Bergman. Bergman er omdrejningspunktet i den planlagte krimiserie, hvor Manden der ikke var morder er første bog. Han har mistet sit elskede barn (just som hovedpersonen i Thomas Engers bog Skindød), og har været ude af arbejdsmarkedet i en periode (just som hovedpersonen i Thomas Engers bog) og vender nu tilbage i forbindelse med en forbrydelse.

Forbrydelsen er mordet på en 16 årig dreng, en dreng man finder i en skov i udkanten af en svensk provinsby. Det lokale politi hidkalder assistance fra det svenske politis rejsehold, og da Bergman har personlig interesse i at skaffe oplysninger, som kræver adgang til politiets databaser, stiller han sin arbejdskraft til rådighed. Det skaber selvfølgelig utilfredshed blandt det faste personale, der langt fra sætter pris på den til tider ulidelige psykolog med en alt for stor appetit på kvinder.

Jeg nåede at udpege en del som skyldige og havde helt styr på de skyldiges motiv, men jeg blev gang på gang både snydt og overrasket. Alt i alt er Manden der ikke var morder en gennemført god krimi, som du som krimielsker ikke må gå glip af.

Manden der ikke var morder, Forlaget Hr. Ferdinand, Oktober 2010, 442 sider, Oversat fra svensk af Ellen Boel.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.