Krydstogtturisme er bestemt ikke en ufarlig ferieform, hvis man skal tro Sebastian Fitzek. De flydende megahoteller har hverken politi eller lov og orden, når de tøffer rundt på verdenshavene. Der forsvinder da også hvert år cirka 23 mennesker sporløst fra skibene, og det er det, Fitzek hentyder til i bogens titel. Her er de forsvundne passagerer en ung pige og hendes mor.

Den unge pige dukker dog op efter et par måneder, traumatiseret og tavs som graven. Noget tyder på, at hun har lidt overlast og er blevet misbrugt seksuelt. Det bliver op til undercoveragenten Martin Schwartz at finde ud af, hvad der er sket. Han havde ellers svoret aldrig at sætte sin ben igen på et krydstogtsskib, da hans kone og søn også er forsvundet fra et skib. Men han bliver lokket ombord af en ældre kvinde, der meget overbevisende påstår at have oplysninger om hans forsvundne familie. Da han først er ombord, griber dramaet om sig med mord, voldtægter og forsvundne børn og kvinder. Skibet er befolket af lyssky eksistenser og Martin har svært ved at finde nogen at stole på i takt med, at mareridtet griber om sig.

Der er fart over feltet i fortællingen, og Fitzek leger med læserens forventninger. Handlingen skifter konstant, og man overraskes over de mange drejninger, som fortællingen tager. Uhyggen breder sig, for Fitzek excellerer i at skabe angstfremkaldende situationer. Men han går dog så langt, at man til sidst bliver træt. Grusomhederne bliver værre og værre, og der bliver smurt flere og flere effekter på. Det er ærgerligt og unødvendigt, for Fitzek kan bygge et plot og spændingen op, så man undervejs sidder helt ude på stolekanten og ikke kan slippe bogen.

Sebastian Fitzek: Passager 23. Gutkind, 398 sider. Oversat af Jacob Jonia. Juni 2021