En naturvidenskabelig bog om mikrobiologi og anti-aging, siger du. Ikke noget for mig, tænker du givetvis – dig, der elsker skønlitteratur. Men jeg udfordrer dig og siger: Læs denne her bog.

I Gopler ældes baglæns undersøger Nicklas Brendborg, der er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet og et ungt forskertalent, videnskabens svar på et længere liv.

For hvordan udsætter vi aldringsprocessen? Og vi taler ikke om den kosmetiske del af at ældes, men snarere om at leve længere og at udsætte sygdom og de skavanker, der følger med aldring.

Og Danmark er ikke så heldigt placeret på den front, så måske det kan betale sig at spidse ører?

Danmark ligger nemlig på en forskrækkende 31. plads blandt de lande i verden, hvis indbyggere lever længst. Langt efter Norge, Sverige og Island, som vi normalt sammenligner os med. Og det er især underligt, fordi Danmark plejer at høre til blandt dukselandene på hver eneste internationale rangliste, fx BNP pr. indbygger, livsglæde, mindst mulig korruption osv.

Så hvad skyldes det?

Der findes ingen entydige svar, men der er en masse ting, der kan føre os i den rigtige retning. Vi ved jo alle godt det med motion, alkohol og forarbejdet kød. Men hvad mange måske ikke tænker over er:

Ensomhed. Mennesket er et socialt dyr, der er afhængig af sin rolle overfor andre og sin plads i verden. Så det værste, du kan udsætte dig selv for er ensomhed eller mangel på mening: ”Den mening og pligt, man føler ved at være der for andre og ved at dele sit liv med mennesker, man holder af, er i virkeligheden et af de bedste antiagingtricks, der findes”.

Tandtråd. At bruge tandtråd kan også være en livsforlænger. Jep. Ret simpelt ikke? Og det skyldes ganske enkelt, at der i tandkødet findes en række bakterier, der kan føre til hjertekarsygdomme og Alzheimers. To ud af tre af de største aldringsmæssige dræbere.

Nocebo. De fleste af os kender til placebo-effekten, men kender du også nocebo? Nocebo er placebos onde tvillingebror, der med omvendt fortegn betyder, at har man en negativ forventning til noget, så ender det også med at få en negativ effekt. For eksempel kan alene det at få at vide, at man har en generisk risiko for et eller andet, ændre ens fysiologi.

En anden ting vi kommer omkring er celler. De færreste af os forstår, hvordan cellerne i kroppen opfører sig. Men vi kender alle sammen til snørebånd, der trevler og lyksaligheden ved snørebåndsdupper. Altså det stykke plastic eller metal, der sørger for, at snørebåndene ikke trevler. Og dér har du lidt af koden til at forstå, hvad der sker med cellerne i kroppen, når vi bliver syge eller ældes – og hvad vi kan gøre for at bremse eller begrænse det. De DNA-strenge, der er i vores celler har samme problem som snørebånd – de trevler. Men det kan vi gøre noget ved.

Dét, der blandt andet gør denne bog interessant og spiselig for mange, tror jeg, er, at forfatteren kombinerer sin åbenlyse viden og begavelse inden for området med historiefortælling. Vi kommer vidt omkring eksotiske rejsemål og excentriske karakterer, men det kobles hver gang med videnskab og fakta og det er denne kombination, der gør, at bogen bliver let at læse – på trods af den handler om noget virkelig kompliceret.

Jeg vil anbefale den til alle, der elsker at blive klogere. Især om noget så vigtigt som hvordan du tager bedst vare på dit eget liv.

Nicklas Brendborg, Gopler ældes baglæns, Grønningen 1, 304 sider, marts 2021.