Mikael er ung, smuk – og homoseksuel. Om dagen tjener han penge som fotograf, og om aftenen drikker han øl på cafeer og jager den store kærlighed. Præcis som millioner af andre unge mænd verden over. En aften på vej hjem fra byen finder han en troldeunge i sin gård og tager den med hjem, og dermed træder han ud af det almindelige liv. Man må ikke tage vilde dyr med hjem i sin lejlighed, det ved han også godt. Trolde er sjældne og sky, og Mikael aner heller ikke hvordan han skal passe den.

Sådan sættes scenen til en usædvanlig finsk roman, der blander folkeeventyr med moderne storbyliv i en fortælling om konflikten mellem kultur og natur, mellem det oprindelige og det moderne.

Trolde er et mytologisk væsen, men i Ikke før solnedgang har den fået overraskende konkret form, og Sinisalo balancerer elegant mellem myter og videnskab, mellem det fornuftsstyrede moderne menneske med videnskab og love, og længslen efter det dyriske, det vilde og frie. Mikael knytter sig selvfølgelige til sin lille trold, men verden (og trolden) er ikke klar til at domesticere symbolet på ondskab og vildskab, der jo som enhver eventyrelsker ved, bor i huler og er bange for sollys.

Sinisalo skriver enkelt og smukt, så realistisk at man næsten helt glemmer historiens næsten magiske kerne, og Ikke før solnedgang blander stilsikkert personernes egne fortælling med (fiktive) opslag i folkeviser, leksikon og gamle beretninger om troldes levevis og adfærd. Det virker!

Ikke før solnedgang er ganske enkelt fremragende, og jeg nærmest slugte de 308 sider.

I min anmeldelse af Sinisalos første bog på dansk, Solens Kerne, skrev jeg, at jeg gerne ville læse mere Sinisalo. Det har jeg fået lov til, og det er skønt. Det er et eksplosivt forfatterskab, og Jensen & Dalgaard må meget gerne fortsætte med at give os Sinisalos bøger – og meget gerne fortsat med den fremragende oversætter Siri Nordborg Møller!

Johanna Sinisalo: Ikke før solnedgang. 308 sider, Jensen & Dalgaard. Oversat af Siri Nordborg Møller, udkommer 5. marts 2020