Jeg hørte forleden et interview med bogens forfatter. Her fortalte hun om sit liv i New York og om, hvordan hun var kommet til byen i 2012 for at tage en mastergrad på Columbia University. Det trygge job på Politiken blev sagt op for at opbygge en international karriere i New York og forfølge en drøm om at skrive for de store amerikanske magasiner.

Efter en hæsblæsende periode med masser af arbejde opstod der et limbo på grund af uvished om fornyelsen af hendes amerikanske arbejdsvisum. I dette limbo opsøger hun en af verdens mest legendariske bokseklubber, Gleason’s hvor alle de største amerikanske boksere har arbejdet jernhårdt med deres fysik og banket løs på sække og hinanden.

Formålet for Glanowski er at komme i form og finde indre styrke ved den benhårde træning. Hun bliver ’Klient’ i bokseklubbens jargon. Klienterne er som fitness-boksere lavest i hierarkiet. Den eneste måde at stige i hierarkiet er ved at bevise sig selv i ringen, at turde kaste sig ud i kampen og indkassere de blå øjne og den blodnæse, der er klubbens adelsmærker. For Glanowski er der stof i klubben til såvel selvudvikling som en fascinerende historie om kvinder i boksning. Det er totalt ukendt land for undertegnede, men miljøet og de kvindelige boksere er skrevet, så man bliver suget ind, og oplever en verden, hvor mennesker håber at kæmpe sig ud af fattigdom.

Der bliver trænet, så blodet sprøjter, frygten for kampen i ringen bliver bekæmpet, og så kæmpes der en kønskamp. For de kvindelige boksere vil have respekt og en betaling, der er større end en brøkdel af det, de mandlige stjerner får. Glanowski bliver mere end bare en klient. Hun kommer selv i ringen, smager på modstanderens handske, og vinder på den måde respekt blandt de hårde negle, hun omgås.

I de to andre selvstændige fortællinger møder vi blandt andet Jose La Salle fra Harlem, der følger lige i hælene på New Yorks politibetjente og filmer dem tusindvis af gange mens de stopper, visiterer og alt for tit arresterer unge farvede mænd. Det er i de år USA oplever adskillige tilfælde af politivold, som i flere tilfælde medfører dødsfald, og adskillige optøjer og demonstrationer mod politiets indsats. Glanowski fortæller på fornem vis om den strategi, der ligger bag indsatsen. Og om de modige whistleblowers i politistyrken, som afslører den utilslørede racisme, som præger betjentenes og ledelsens indsats.

I den sidste historie kommer vi tæt på de nynazistiske og højreradikale kræfter, der får alvor er kigget frem fra deres huler efter valget af Donald Trump som præsident. Her er Glanowski kommet tæt på en mand, der har forladt miljøet efter mange år i fængsel. Det er ikke nemt at opbygge en ny tilværelse i USA efter at have siddet i fængsel, og slet ikke når man skal kæmpe med en fortid, man er kommet til at skamme sig inderligt over.

’Skyggebokser’ inviterer med ind i barske miljøer i den by, som rummer så mange drømme og dæmoner. Her er vi tættest på dæmonerne, og det er imponerende så langt ind under huden, Glanowski kommer på de mennesker, hun fortæller om og har delt sit liv med de seneste syv år.

Sara Maria Glanowski: Skyggebokser. Fortællinger fra kanten af New York. Gyldendal, 236 sider.