Journalist Miki Mistrati giver os her en skarp, humoristisk og veloplagt fortælling om en ung fremadstormende journalists jagt på anerkendelse og plads på avisens forside. En journalist, der er parat til at gå rigtig langt for at nå målet. Og det gør han bestemt i det forlaget kalder en ”psykologisk thriller”.

Det er store ord, men der er noget om snakken. Fortællingen udvikler sig i hvert fald i overraskende retninger og bliver i perioder ganske makaber. Men der mangler lige et niveau ekstra for ligefrem at gøre det til en psykologisk thriller. Her er nok nærmere tale om en humoristisk thriller, hvis der er noget, der hedder det.

Med sine erfaringer fra blandt andet Ekstra Bladet leverer Mistrati en ganske troværdig fortælling, som godt kunne lade sig gøre i virkelighedens verden. Dagbladet Demokraten er i krise på grund af oplagsnedgang. Det medfører fyringsrunde efter fyringsrunde samt at avisens ledelse slækker mere og mere på de etiske principper og lader blandt andet hovedpersonen få mere og mere snor til at lave mere og mere tvivlsom journalistik. Vores hovedperson tager det til et helt nyt niveau, da han begynder selv at skabe de gode historier. Så skal jeg ikke afsløre mere.

”Solo” er altså en ganske underholdende lille sag, som især folk i mediebranchen vil finde sjov og til tider tankevækkende. Andre vil helt sikkert også blive underholdt.

Miki Mistrati: Solo. Verve Books, 2008. 366 sider.