”Neser, neser,” råber børnene efter Erik i Aalborg i tiden op til anden verdenskrig, og kineser er han – i hvert fald halvt. Hans far er cirkusartist og hans mor var tjener på et lokalt hotel, og en enkelt nats fejltagelse blev så til Erik.

Hans kinesiske far var kun på turne og har i øvrigt en hustru i København, så Eriks mor Gudrun må lade ham starte livet på et børnehjem. Det var ikke nemt at få et barn uden for ægteskab i 1930, hvor selv den nære familie lod fordømmelsen ramme den, der trådte ved siden af. At barnet så også har skrå øjne, en anderledes hudfarve og glat, sort hår hjælper naturligvis ikke, når alle andre børn har hår i forskellige nuancer af blond.

Gudrun giver nu ikke op, og efter at have fået en god mand, kan hun endelig hjembringe Erik. Det bliver nu aldrig rigtig godt, for Gudrun har svært ved at være mor – og endnu sværere ved at være en god hustru – og så står hun og Erik igen alene i et hjertefrysende forhold, der gør næsten ondt på læseren. Så grumt er det, trods de mange gode viljer. Det er ikke kun udseendet, der får Erik til at føle sig anderledes!

Malene Ravn skriver varmt og klogt om menneskers uformående følelsesliv. Gudrun har ikke sin kuldslåethed fra fremmede, og som voksen må Erik træffe alvorlige valg for ikke at give det videre til sin egen datter. Det er ikke let, for fædrenes synder nedarves til sønnerne (og døtrene), og den følelsesmæssige arv kan veje tungere end de ydre, karakteristiske træk – selv når de er så fremmedartet kinesiske.

I dine øjne er en sand slægtsroman i den forstand, at den ikke bare fortæller en families historie over fire generationer, men først og fremmest fokuserer på hvad generationerne gør for, med og mod hinanden. Man kan ikke undslippe sin familie, men man kan lære at overkomme den! 472 sider er godt nok lige i overkanten – Erik bliver først født på side 137 – men alt i alt er I dine øjne en vældig god historie fortalt med nerve og indfølelse.

Malene Ravn: I dine øjne. 472 sider, Gyldendal. 2018