Hvis du har ”gode hænder” og er lidt rap på fingrene, kan du lige nå at bladre siderne, mens bogen sluser dig ind i en god historie. Siderne vender nemlig helt sig selv – så svært er det at lægge denne roman fra sig.

Christian Mørk bruger den 16-årige Gustav som hovedrolle i fortællingen om den alternative behandler, Agnes Loumann, som udover at kunne hjælpe Gustav med sine verjtrækningsproblemer ser ind i en drengesjæl, som er pint af sine skolekammerater. Hun viser sig at have pint mangt og meget i sin fortid, og netop det er baseret på en virkelig oplevelse for forfatteren. Måske derfor virker denne fortælling også så realistisk – lige indtil slutningen, som jeg havde lidt svært ved at købe. Den er en smule søgt og utroværdig, men det skal ikke komme de andre 193 sider til last.

Gustav trænger til at blive hørt, og Agnes Loumann har en evne til at se ind i enhver sjæl, hvilket fascinerer ham. Med tiden finder han ud af, at det faktisk er et speciale, hun har, og som hun har anvendt til grusomme hændelser under 2. verdenskrig. Han bliver smittet og kommer også til at gøre grusomme ting og svæver derefter mellem skyldfølelse, lettelse og følelsesløshed.

Familien med politikermoderen ser sig selv som værende rummelig, men lige Gustavs væsen kan volde lidt problemer. Derfor er det så nemt for ham at være hos Agnes, der lader ham være den, han er. Eller er det hende, der får ham til at tænke og mene noget, som ingen andre må høre? Noget kan hun i hvert fald med sine ”gode hænder”.

Jeg er allerede godt i gang med at anbefale denne bog til venner og bekendte, for den er så skønt fyldt med dialog, præcise beskrivelser af scener og historiske vingesus om en tid, der stadig trækker dybe spor i mange danskere. ”I gode hænder” bør komme på ”must read”-listen i år.

Christian Mørk, I gode hænder, Gyldendal, 219 sider, udgivet 25. april 2018