Det er ikke nemt at være Ella. Hun er blevet gået fra af kæresten, fordi hendes æggestokke er defekte, og nu har hun fået en vikartjans på gymnasiet i sin hjemby. Derfor er hun flyttet ind hos sin mor og demente far. I sådan en situation hjælper det ikke meget, at man har smukt buede læber.

Bedre bliver det ikke, da en elev afleverer en stil om Dostojevskijs Raskolnikov hvor handlingen er mildt sagt anderledes end klassikerens. Det viser sig, at det ikke er eleven, der er gal på den. Det er derimod det lokale biblioteks udgave af Raskolnikov, der har en noget alternativ slutning. Det er et mysterium, som Ella er nødt til at opklare.

Bibliotekaren er ikke hvem som helst. Hun er en anerkendt forfatter, og hun er tilsyneladende fuldt ud klar over, at nogle af bibliotekets værker afviger noget fra de standardiserede udgaver. Hvorfor og hvordan det sker, vil hun ikke fortælle, men så må Ella jo i gang med at rede trådene ud.

Der er mange tråde, men de leder alle sammen til en af Finlands allerstørste forfattere, Væsensteds-forfatteren Lumikko og hendes litterære selskab, hvor hun oplærer børn til at blive store forfattere. Men hvad er den egentlige sandhed om hvordan én lille by kan fostre så mange forfattere? Hvad er det for væsener, der befolker Væsensted og den lille by? Hvad er hemmeligheden bag Lumikkos pludselige forsvinden og hvad er det for et spil, forfatterne i Lumikkos litterære selskab spiller med hinanden?

Ella er kommet på noget af en opgave…

Jeg tror, at mange tænker på Finland som et mærkeligt, dystert sted med endeløse birkeskove, sære mennesker og dybe traumer. Vi er i hvert fald mange, der stadig gyser ved tanken om de mumitrolde-film, der blev vist på tv da vi var børn i 80erne (og mumitroldene minder altså lidt om Væsensted-bøgerne i denne roman). Det er der altså noget om, men hvad gør det, når det bliver blandet så vidunderligt og inspirerende som i denne roman.

Den skinbarlige sandhed om Lumikkos litterære selskab er lige præcis så legesyg og underfundig som titlen antyder. Forfatteren blander små billeder fra hverdagens livskriser med mytologiske elementer og stor indsigt i den menneskelige psyke i en lille by omgivet af Twin Peaks-agtige skove.

Absolut læsværdig!

Pasi Ilmari Jääskeläinen: Den skinbarlige sandhed om Lumikkos litterære selskab. Jensen & Dalgaard, 336 sider. Oversat af Siri Nordborg Møller, udkommer 17. april 2018