Fåredagbogen er svenske Alex Lindéns debutroman om en mand og hans får på en gård, om hverdag, om livet og om valg. Forfatteren er født i 1972 og bor selv på en gård med sin familie.

En akademiker flytter på landet med sin familie og får ansvar for at passe en flok får. Uden videre kendskab til får kaster han sig ud i opgaven. Intet bliver som forventet, hvad kan man egentlig også vente sig af får?

Nogle dage er vanskelige, som når fårene slipper ud af deres indhegning. Andre dage er lette. “De (fårene) er nemme at have med at gøre. Jeg behøver ikke tænke over, hvordan vi arbejder sammen, eller hvad deres indre drivkraft er. De behøver ikke noget kick-off eller motiverende udviklingssamtaler.” Interessant! I takt med at vi kommer længere ind i bogen, gør fortælleren sig flere tanker om det at arbejde med får kontra det at være på arbejdsmarkedet.

Hvor fortælleren i starten af bogen (med begrænset kendskab til får) gør sig disse tanker: “Man kan ikke identificere sig med de her dyr. De er helt anderledes end os”, gør han sig senere i bogen tanker som disse: ” En af dem virker lidt mærkelig. Bevæger sig langsomt, men hun ser ikke ud til at have ondt. Depression?”. Også ret interessant.

Fåredagbogen er stille i sin stil. Med helt korte afsnit følger vi bogens forfæller, dagsbogsskribenten, i det daglige arbejde med fårene. Det er anderledes, helt nede i tempo, interessant og overraskende meget fint. Måske er det netop det får kan – lokke mennesket helt ned i tempo, så man husker at trække vejret og nyde duften af græs. En lille fin bog man kan læse her på bagkant af påsken.

Alex Lindén, Fåredagbogen, Forlaget Turbine, April 2018, På dansk ved Martin Graae Jørgensen.