Lisbeth Zornig skriver så nøgternt og usentimentalt om sit liv, at man kan holde til at være i læsningen, selv om hendes liv har været fyldt med misbrug af hende. Det gjaldt både den første bog Vrede er mit mellemnavn, og denne nummer to Zornig – fra vred til voksen. Her analyserer hun sit liv og sine omgivelser med den viden hendes snart 50 år har givet hende – og her giver hun den unge Lisbeth et fur, når hun med ærlighed skriver, at selv om man er misbrugt, så skal man opføre sig ordentligt overfor andre mennesker. Det er specielt, når hun ser tilbage på sine unge år, hvor hun i bagklogskabens lys undskylder sin opførsel over for sine gamle kærester. Men også i andre relationer synes hun, at det kunne hun have gjort bedre.

Hendes relationer kommer fra to forskellige miljøer, underklasse-Nakskov (hendes eget udtryk), hvor hun ind imellem bevæger sig med sin mor, værtshuse og hvad dertil hører – og middelklasse-København (igen Zornigs udtryk), hvor hun nogle gange falder igennem med sin måde at tale på eller når hun gennemskuer andre mennesker og ikke lader dem slippe af sted med deres forehavender.

Vigtige relationer er dem, hun har til sine fem børn, sin eksmand Ole, og hendes nye mand, Mikael, der som hun, også har haft en svær opvækst, hvor han ikke blev set. Sammen med ham hjælper hun flygtninge, holder foredrag og får et voksenliv til at fungere.

Hendes brødre er også vigtige, og gennem tilbageblik følger vi hendes forhold til broren Monkey, der er død nu. Bagerst i bogen har hun skitseret sine leveregler, som skal gøre det nemmere for hendes omgivelser at rumme hende og for hende at agere i livet. Nummer tre kommer hun rundt om i bogen af flere omgange, og det er reglen om, at man selv vælger, om man vil leve. Den regel giver hende mod på at leve, fordi hun selv bestemmer.

Gennem et års dagbogslignende kapitler kommer vi rundt om voksne Lisbeths liv med masser af tilbageblik. En gennemgående person er hendes mor, som fylder en del i hendes liv, og som hun tager sig af på trods af alt. For børn er loyale – også de voksne. Hun gør os klogere på de senfølger, der skyldes seksuelt misbrug og ender sit år med håb – og en kop, der viser, at hun skal være farmor.

Bogen er et ærligt indspark, der ikke lægger fingrene imellem. Det er hård kost, men også meget livsbekræftende at følge hendes rejse. Jeg kan bestemt anbefale hendes bog, for den kan gøre os alle klogere på livet og hinanden – uanset hvor vi kommer fra. Hvis du ikke har læst hendes første om sit liv, så start med den.

Lisbeth Zornig Andersen, Zornig – fra vred til voksen, Forlaget Gyldendal, 224 sider, februar 2018.