Ella og John har passeret de 80. De har været gift i mange år, har voksne børn og børnebørn og har levet et godt liv med op og nedture.De har altid rejst meget og har kørt rundt i det meste af USA i deres camper.

Ella har kræft. Uhelbredeligt. John lider af alzheimers og er ved at forsvinde. Børnene er bekymrede for de gamle forældre og en dag bestemmer Ella sig for, at de skal ud på deres sidste eventyr sammen.Så de to gamle mennesker pakker deres autocamper og stikker af. John sidder bag rettet og er chauffør. Ella passer kortet, pengene og alt andet.

Når de holder pauser må Ella huske at tage bilnøglerne, for John kan ikke altid huske hvem Ella er, eller hvor de er på vej hen.
De genoplever Route 66, den gamle ikoniske hovedvej tværs over USA. Den vej der engang bandt så meget af landet sammen, og som nu er delvist i forfald, efter nye store vejstrækninger og motorveje er blevet anlagt.

Om aftenen, når Ella og John har slået lejr for natten bbiver lysbilledapparatet fundet frem og sammen genoplever de fortidens mange ferier med børnene, der nu er voksne og vennerne, der nu er gået bort.

Turen udvikler sig til noget af et eventy med drama, kærlighed og minder fra en tid, der forsvandt. Og efterhånden som de nærmer sig målet i Los Angeles, opdager Ella, at denne tur også er enden på eventyret.

“En sidste ferie” er ikke kun pladderromantik om gammel kærlighed. Den er også indblik i sorgen over at miste sin kære, fordi han ikke kan huske, hvem du er. Hans krop er der stadig, men blikket bliver mere og mere tomt og fortvivlet. Men i den vante rolle som chauffør, er John i glimt tilbage, som Ella altid vil huske ham.

Bogen er skrevet med masser af humor og ømhed og selvfølgelig skal der komme en fin film ud af denne historie. Filmen forventes at få dansk premiere sidst på året.

Michael Zadoorian, En sidste ferie, Harper Collins Nordic, 276 sider, 2018