Der har været stille omkring Hillary Clinton siden, hun overraskende tabte det præsidentvalg, som rigtig mange regnede med, at hun var stensikker på at vinde. Men for en uges tid siden stod hun frem i et interview med CNN, og kom her ind på, hvorfor hun tabte.

Den nu forhenværende direktør for FBI, James Comey, bærer en stor del af ansvaret på grund af hans håndtering af skandalen omkring hendes private server, som hun anvendte, mens hun var udenrigsminister. De mange stjålne mails, som Wikileaks offentliggjorde. Putin, amerikanernes kvindehad. Det var baggrunden for, at hun tabte, og nå ja, så bar hun jo også som kandidat en del af ansvaret.

Den manglende refleksion over eget ansvar er på sin vis afsættet for Shattered, hvis forfattere vurderer, at Hillary Clinton et meget langt stykke af vejen kan takke sig selv for det uventede nederlag. Som de siger – ja, der var læk af mails og afsløringer af hendes meget uheldige brug af en privatserver. Men hvorfor satte hun sin IT op på en måde, der udgjorde en potentiel sikkerhedsrisiko? Hvorfor var hendes kampagne dårligt organiseret? Hvorfor havde hun ikke bedre svar på, hvad hun egentlig ville som præsident? Hvorfor holder hun taler til millionhonorarer for de banker og kapitalfonde, som er forhadte efter den økonomiske krise? Og hvorfor var hun ikke i stand til at udtrykke et samlende budskab om sin mission? Hvor lamt er det ikke lige at skulle bygge begejstring op over et bærende slogan som ”Stronger Together” – gab.

Analyserne af Clintons stab og deres interne relationer samt arbejdsmåde fylder rigtig meget i bogen. Det er den valgte strategi og organiseringen af Clintons hold, der fører hende frem mod det forsmædelige nederlag. At hun i den grad var udråbt til favorit reducerede hendes teams kampvilje, og alt for mange tænkte for meget i at positionere sig til et kommende job i Det Hvide Hus. Derfor var de kritiske røster forbløffende tavse – men de har undervejs og efter valget udtalt sig detaljeret til bogens forfattere. Ud over det kritiske fokus på præsidentkandidaten er det især kampagnechefen Mook og så Huma Abedin, der står for skud. Mook var overbevist om, at data skulle afgøre valget. Hvem vil deltage i valget, hvem vil stemme på Hillary, og hvem kan overbevises?

Disse spørgsmål, kombineret med eksakte analyser af mediers og specifikke emners betydning for målgrupper blev afgørende for strategien, for hvor pengene skulle bruges, og for hvilke områder og stater, som Hillary Clinton skulle besøge. Simple meningsmålinger og rygradsfornemmelser baseret på mange års politisk erfaring blev i det store hele kasseret til fordel for videnskabelig indsamling og behandling af sociodemografiske data. Huma Abedin var tættest af alle på præsidentkandidaten. Hun beskyttede hende, filtrerede alt og alle, før der blev givet adgang eller oplysninger. Og så var hun ofte ikke i stand til at formidle kritik, uden at afsløre, hvem afsenderen var. I forfatternes optik var kritik af Hillary Clinton det samme som at underskrive sin egen dødsdom. I Clinton-universet er ubetinget loyalitet GUD.

I Shattered kommer man med helt ind i maskinrummet af en politisk kampagne. Det er detaljeret, der fyger navne på analytikere, kampagnemedarbejdere, politikere og donorer rundt på siderne, og man kan ikke holde styr på alle detaljer. Og kampen mod Sanders om nomineringen fylder for meget i bogen i forhold til den mere saftige kamp mod Trump. Men på trods af det, er det en forrygende bog om et af de mest overraskende og vanvittige præsidentvalg i amerikansk historie.

Shattered: Inside Hillary Clinton’s Doomed Campaign” af Jonathan Allen og Amie Parnes. Crown. 464 sider