Doktor Bagges anagrammer er en selvstændig fortsættelse til Ida Jessens meget populære roman En ny tid.

Denne gang er det Bagge selv, der fortæller. Bagge er blevet en ældre herre, han er alvorlig syg, og om natten lægger han anagrammer og skiver om sine tanker, sit liv som læge og sine observationer på egnen. I romanen En ny tid, hvor hans ægtefælle Lilly er fortælleren, fremstår Bagge som en skrap, ordknap, og ikke særlig kærlig ægtefælle.

I Doktor Bagges anagrammer får vi et langt mere nuanceret billede af Bagge. Her fremstår han mere sympatisk (i nogle situationer blot mindre usympatisk). Vi får en større forståelse af hans valg og handlinger. Vi får et lille indblik i hans opvækst og må selv læse mellem linjerne, han deler ikke rundhåndet ud med anekdoter om sig selv.

Bogen er en meget fin reminder om, at alt kan anskues fra flere vinkler, at vi ikke får den hele historie om et ægteskab ved kun at lytte til den ene. Hvis du har læst En ny tid, må du ikke gå glip af Bagges side af historien.

Lad dig ikke skræmme af den lidt kryptiske titel, det med anagrammerne fylder ikke så meget i læsningen. Jeg var bekymret for, om romanen ville være svær at læse med mange anagrammer at forholde sig til undervejs, men det er ikke tilfældet. Sproget er til tider lidt gammeldags, fordi det skal forestille at foregå i 1920 ´erne, men det er hverken tungt eller forstyrrende.

Romanen giver et spændende indblik i livet på landet i begyndelsen af 1900´tallet med fattigdom, mange børn og sygdom. Doktor Bakkes anagrammer er et must-read til dig, der sætter pris på kvalitetslitteratur.

Ida Jessen, Doktor Bagges anagrammer, Gyldendal, 156 sider, 2017.