Det kan være svært at blive ældre, også i Sverige. Man bliver afhængig af andre. Bentøjet er ikke, hvad det har været, og hvis man bor på det private plejecenter Diamanten må man også leve med dårlig mad, mangel på pleje og evindelige besparelser, så der kan være mere profit til ejeren.

Det vil 79-årige Märtha Andersson nu ikke finde sig i. På hendes værelse er der altid en kaffelikør til vennerne fra koret, og da de en dag ser en udsendelse om forholdene i fængslerne finder hun på en plan: de skal i fængsel! Der er maden bedre, der er ret til udgang hver dag, og man må træne alt det man vil.

For at komme i fængsel skal man jo være forbryder, og derfor lægger Märtha og hendes bedagede fire korvenner en plan: de skal røve gæsterne på et fint hotel, så de kan skifte det triste plejecenter ud med fængslets luksus. Som sagt, så gjort, men naturligvis er det meget sværere end de havde forventet, og så går det ellers derudaf med fjollede forviklinger i Catharina Ingelman-Sundbergs satiriske roman over alderdom og alderdommens prøvelser i det moderne Sverige.

Det er skønt med en roman, der tager udgangspunkt i en gruppe ældre, der både kan og vil tage skæbnen i egen hånd. Vi savner bøger om ældre mennesker, der ikke handler om forfald og nederlag, men som med humor sætter den tredje alder på dagsordenen. Der er da også nogle fine episoder og overvejelser om alderdom og vores syn på alderdom i Med kup og kaffelikør. Det overordnede plot om en pensionistbande, hvis formål er at blive fanget, er også rigtig godt tænkt.

Desværre kommer forfatteren ikke helt i mål med at skrive en humoristisk roman (svenskerne er ellers mestre i den genre i disse år – tænk bare på Fredrik Backman eller Jonas Jonasson).
Med kup og kaffelikør er dels for lang. Historien kan ikke bære 381 sider. Og dels er det mere karikatur end egentlig satire, og mange af klicheerne fungerer faktisk ikke. De er uoriginale og alt for fortærskede. En plejecenterleder, der sparer på kaffen for at skaffe overskud og indynde sig hos ejeren, som hun vil giftes med (suk – kvindelige skurke skal åbenbart være drevet af trangen til ægteskab!). En fjoget betjent (to faktisk). Et bandemedlem, der tilfældigvis også er teknisk geni.

Efter min smag mangler der skarphed i denne pensionisternes svar på Olsenbanden. Jeg savner at satiren rigtig bider, og at personerne har lidt mere personlighed. Men hvis man er på jagt efter uforpligtende, letlæst underholdning, er Med kup og kaffelikør ikke et dårligt bud.

Catharina Ingelman-Sundberg: Med kup og kaffelikør. 381 sider. People’s Press, 2016.Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.