Pussy Riot. Feministisk punkrock med elefanthuer i skrigende farver. Ruslands måske mest kendte Putin-kritikere, der har formået at skabe opmærksomhed om deres regimekritik, både i Rusland og internationalt.

Nadja Tolokonnikova er en af medlemmerne i Pussy Riot, og i Sådan starter man en revolution fortæller hun om gruppen, om koncerterne, om sin dom og sine to år i fangelejr (ja, i Rusland eksisterer fangelejre skam stadig).

Det er en vild, medrivende beretning – næsten et manifest. Om Ruslands fallit som demokrati og retsstat, om religionens fremmarch, om absurditeterne i det russiske samfund og om kulde, sult og hårdt arbejde i lejren. Nadja tror på sin sag, og er parat til at gå planken ud. Det kommer hun også til.

Sådan starter man en revolution er anekdotisk, springende, moderne. Politiske statements blander sig med historier fra Pussy Riot og med citater fra tidligere tiders russiske dissidenter. Det er medrivende og hæsblæsende, men også ustruktureret. Man mærker Pussy Riots energi og vilje, men det er ikke en traditionel fortælling og slet ikke et bud på hvordan Rusland skal udvikle sig i fremtiden – andet end at Putin skal væk.

Det er Nadjas fortælling om Pussy Riot, og de øvrige deltagere og hendes familie fylder meget lidt. Det er formentlig af sikkerhedsårsager – så de andre ikke kommer mere i fedtefadet end de allerede er.

Læs den, hvis du vil vide mere om Rusland og om Pussy Riot – men ignorerer gerne de alt for mange overflødige fodnoter (55 fodnoter på 250 sider. Det er ikke en service, det er at tale ned til læseren. Hvis man ikke ved hvem Putin er, læser man nok ikke denne bog).

Nadja Tolokonnikova: Sådan starter man en revolution. Rosinante, 251 sider. 2016. Oversat af Lars Peder Poulsen-Hansen