Anders Stahlschmidt: Lyt mens du taler
Journalist og tidligere tv-vært Anders Stahlschmidt er i dag foredragsholder og underviser ud i præsentationsteknik og ledelseskommunikation. Det betyder at han er en flittig oplægsholder over hele landet.
Erfaringerne fra det arbejde har han samlet i en ganske grundig lærebog for oplægsholdere. Over 255 sider går han i dybden med stort set alle detaljer og finesser i forhold til at kunne holde en vellykket tale, præsentation eller oplæg.
Skal man holde en konfirmations- eller bryllupstale, så kan man snildt finde god fif i bogen. Men at læse den fra ende til anden er kun relevant for de, der holder flere oplæg om året for en større gruppe af mennesker. Men gør man det, så får man også fuld valuta for pengene i “Lyt mens du taler”.
Stahlschmidt kommer helt ud i krogene og hvert kapitel afrundes med forslag til et par øvelser, så man selv kan afprøve hans gode råd. Bogen er velskrevet i et letforståeligt ikke-akademisk sprog med et glimt i øjet.
Anders Stahlschmidt: Lyt mens du taler. Akademisk Forlag, 2015. 255 sider.