// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ernest Hemingway: Farvel til våbnene
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historisk roman, Roman

Ernest Hemingway: Farvel til våbnene

Skrevet af den 2. maj 2008 – 11:402 kommentarer

Ernest Hemingway: Farvel til våbnene

Efter min oplevelse med den såkaldte “nordiske krimidronning” Anna Holt, er jeg i hvert fald for en stund færdig med nordiske krimier a la Holt, Marklund og Stieg “jeg tilføjer lige 300 sider ekstra til min i forvejen dybt urealistiske fortælling” Larsson.

I stedet har jeg besluttet mig for at de cirka 25 procent af mit fritids-læsepensum, der er skønlitteratur, i fremtiden skal fyldes ud med de store klassikere og forfattere. Fremfor at kaste mit imaginære litterære cykelstel op af en litterær Alpe’d’Huez-etape som “Krig og Fred” i første hug, har jeg valgt at ligge ud med udvalgte værker af en af de store ikoner, nemlig Ernest Hemingway.

Kærlighedsromanen “Farvel til våbnene” er skrevet i 1929 og tager sit udgangspunkt i 1. verdenskrigs Norditalien, hvor hovedpersonen, amerikaneren Fredric Henry, er ambulancefører til og fra fronten – ligesom Hemingway selv var det. Her møder han den smukke engelske sygeplejerske Catherine. De forelsker sig hovedkulds, og flygter til sidst.

Udover kærlighedshistorien, så er “Farvel til våbnene” også en malerisk beskrivelse af livet ved fronten og ikke mindst lige bag fronten, hvor italienerne lever videre i dagligdagens trommerom. Historien er velskrevet med mange gode dialoger og indgående beskrivelser af landskaber m.m. Kort sagt, stor litteratur, som det er en fornøjelse at læse.

Ernest Hemingway: Farvel til våbnene. 1929. 276 sider.

2 kommentarer »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.