Arash er iransk flygtning og arbejder som portør på Akershus Universitetshospital. På en vagt forsvinder en patient i hans varetægt og findes senere dræbt i et skab i hospitalskælderen. Jennifer, tidligere retsmediciner, tilkaldes for at undersøge liget. Jennifers søn Sigurd er kæreste med Katja, som kendte den dræbte. Og Jennifers kæreste Zoran er ham, der har skaffet Arash et job på hospitalet. En tidligere elsker til Jennifer leder efterforskningen af drabet.

Og sådan bliver det ved. Lidt for stramt sat op. Lidt for mange relationer.

Men spændingen holder ret godt, og jeg tror ikke, du gætter plottet. Helt klassisk peger pilen løbende i nye retninger, hvilket enhver krimifan efterhånden godt ved, er det samme som en løbende udelukkelse af mistænkte.

Stor ros skal forfatteren have for den utraditionelle synsvinkel. Endelig er detektiven ikke hovedpersonen. Ingen fraskilte, kaffedrikkende kriminalkommisærer med kvindeligt sidekick her – virkelig fedt!

De indledende manøvrer er dog for lange og uinteressante, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at det mest interessante i historien kommer for sent og ikke foldes godt nok ud. Der er for meget information om Sigurds forhold til sin mor og bror og oplevelser fra deres barndom og for lidt information om, for eksempel det forskningsprojekt Jennifer er involveret i ved siden af arbejdet med denne sag.

Det er nok ganske med vilje, men ikke desto mindre fik jeg skimte-lyst hen ad vejen. Tempoet og spændingen ryger dog op til sidst og bogen kommer hæderligt i mål.

Torkil Damhaug, Sikre tegn på din død, Modtryk, 2014, 424 sider.