// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lene Møller Jørgensen: Et skær af mørke – Fanny 1
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Lene Møller Jørgensen: Et skær af mørke – Fanny 1

Skrevet af den 22. juli 2014 – 07:51Ingen kommentarer

Et skær af uhygge!

Fannys veninder er helt almindelige, hendes skole er helt almindelig og hun er helt almindeligt forelsket i Louis, men Fanny er ikke helt almindelig. Noget er vågnet i hende, en evne der er gået i arv. En evne til at fornemme ondskab, en evne til at se glimt af hvad der er sket og hvad der vil ske. En evne der er alt andet end praktisk, når man er en ung pige der bare vil være ligesom alle de andre. Men der er ikke noget at gøre, Fanny er synsk og snart bliver der brug for hendes evner. Den lille pige Anna forsvinder og pludselig må Fanny vælge imellem at ignorere varslerne, eller gøre en forskel.

Et skær af mørke er en bog for piger i alderen 10-14, piger der godt kan lide dagligdagshistorier om veninder, jalousi og begyndende kæresterier, krydret med et strejf af det overnaturlige. Samtidig er det en bog for de piger, der godt kan lide at det uhyggelige aldrig bliver rigtig farligt, som det gør i Elverskud af Nicole Boyle Rødtness, eller Hunger Games af Suzanne Collins. Mens Hunger Games er for de stærke læsere, så er Et skær af mørke rimeligt let at læse og den foregår i nutidens Danmark.

Som så mange andre bøger for store børn er bogen om Fanny en del af en serie, hvilket er rigtig fint, fordi den den enkelte bog er overskuelig, det er ikke en kamp at komme igennem og hvis den fænger, så er det bare om at hænge på.

Lene Møller Jørgensen, Et skær af mørke, Fanny 1, 89 sider, Høst & Søn, 2014.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.