// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jojo Moyes: Hende du forlod
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Jojo Moyes: Hende du forlod

Skrevet af den 25. februar 2015 – 07:34Ingen kommentarer

Jeg har for nyligt stiftet bekendtskab med forfatteren Jojo Moyes. Jeg har selvfølgelig ikke kunnet undgå at læse om hende eller se hendes karakteristiske bøger i butikker og blade – men jeg har troet, at det var drivende romantik og slet ikke noget for mig.

Men hvor er det dejligt at tage fejl en gang i mellem!

For Jojo Moyes nyeste bog Hende du forlod er den en af de bedste bøger jeg har læst i lang tid.

Historien starter i Frankrig i St. Peronne i 1916. Søstrene Sophie og Helene driver på bedste vis familiens hotel, mens deres mænd er i krig. Byen er belejret af tyskerne, der har taget alt af værdi, brænde, mad osv. På hotellet hænger et maleri, et portræt af Sophie, malet af hendes mand. En tysk kommandant bliver dybt fascineret af maleriet – og af Sophie.

Mange år senere, i 2006 i London, hænger maleriet af Sophie i et moderne arkitekttegnet hus. I huset bor Liv, en ung kvinde der har mistet sin mand. Hun elsker maleriet, som hendes mand har købt til hende. Hun er gået helt i stå i sin sorg og kan slet ikke mærke at livet omkring hende går videre.

Men en dag bliver der sat spørgsmålstegn ved om Liv har ret til at beholde maleriet. Hun beslutter sig for at undersøge historien bag maleriet og finder også vejen tilbage til sit eget liv.

Stærke personligheder, en historisk vinkel og en rørende kærlighedshistorie. Romantik og god underholdning i en skøn forening og på ingen måde plat. Jeg er fan!

Jojo Moyes, Hende du forlod, Cicero, 444 sider, 2015