Jeg kender Sofie Riis Endahl fra et par af hendes ungdomsromaner, blandt andet Pixie lever stadig, som jeg var virkelig begejstret for. Med Menneskeskabt debuterer hun som voksenromanforfatter og bevæger sig ind i en nær fremtid, hvor kunstig intelligens udfordrer både filmbranchen, vores relationer og vores forståelse af os selv.

Dyveke flytter med sin kæreste Sigurd til Silicon Valley for at arbejde med sit drømmejob hos OurStories, der skaber film ved hjælp af kunstig intelligens. Pludselig kan alle lave deres egne film og spille hovedrollen i deres eget liv. Det skaber gnidninger mellem Dyveke og Sigurd, der drømmer om at følge i sin berømte instruktørfars fodspor i en branche, Dyveke selv er med til at forandre. Men teknologien kan mere end at generere film. Den kan også skabe digitale versioner af mennesker, og Dyveke bliver hurtigt opslugt af muligheden for at føre samtaler med forskellige udgaver af sig selv.

Jeg må indrømme, at romanen var længe om at få fat i mig. Den springer en del i tid og sted, og indimellem bliver de teknologiske forklaringer så komplekse, at jeg havde svært ved at følge med. Jeg synes også, at fortællingen kunne være skåret lidt mere ind til benet, for at pointerne stod tydeligere frem. De blev viklet ind i lidt lange karakteropbygninger.

Da jeg først fik øje på, hvor romanen ville hen, blev jeg til gengæld optaget af de spørgsmål, den rejser. Hvad er det egentlig, der gør os til dem, vi er? Dyvekes samtaler med sine digitale dobbeltgængere åbner for tanken om, hvordan livet kunne have set ud, hvis bestemte begivenheder var gået anderledes, eller omstændighederne havde været nogle andre. Vores identitet formes af utallige små og store valg og tilfældigheder, og det er fascinerende at forestille sig, om vi stadig ville være os selv i en anden version af vores liv.

Romanen berører også etiske dilemmaer i en branche, hvor kunstigt genererede karakterer kan ligne virkelige mennesker, og hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed bliver stadig mere flydende. Samtidig bliver teknologien en måde for Dyveke at bearbejde sine relationelle udfordringer på.

Selvom Menneskeskabt foregår i en fremtid, der endnu ikke er fuldt realiseret, føles den overraskende tæt på vores samtid. Vi ser allerede, hvordan kunstig intelligens bliver en samtalepartner for mennesker, der søger råd, fortrolighed eller selskab. Det gør romanens spørgsmål om ensomhed, relationer og vores virkelighedsopfattelse både relevante og tankevækkende.

Menneskeskabt er super aktuel med sit tema, og især til læsere, der interesserer sig for kunstig intelligens og dens betydning for vores liv. Jeg var ikke grebet fra begyndelsen, men romanen voksede på mig, efterhånden som dens tematikker foldede sig ud.

Sofie Riis Engdahl, Menneskeskabt, Aplha, 476 sider, september 2026