I marts 1948 lander Anita Gerholdt i Københavns Lufthavn efter flere års ophold i udlandet. På trods af sin unge alder var hun under besættelsen involveret i modstandskampen og mistede sin kæreste, som blev dræbt af en tysksindet bande.

Anita er sendt til Danmark af sin arbejdsgiver, den engelske efterretningstjeneste, for at se om lilleputstaten nu også kan den nye verdensorden og truslen fra øst.

Englænderne er mildest talt bekymrede for om de forskellige hemmelige danske tjenester nu også forstår de nye udfordringer med russiske agenter, invasionstruslen fra øst og de nye værktøjer som misinformation og frygt. Et par danske efterretningsfiaskoer op til besøget har ikke imponeret englænderne.

Anitas mission er derfor vigtig for Danmarks plads i hierarkiet hos vestmagterne og for de efterretnings-, politi- og militærfolk der, med mere eller mindre blakket baggrund fra modstandsgrupperne under besættelsen, nu udgør den danske hemmelige tjeneste.

Desværre er Anita og adskillige af de danske hovedpersoner dybt mærkede af deres fortid og synes næsten programmeret til at styre mod afgrunden. Og snart går det meste omkring Anitas hjemkomst helt helt galt.

Undervejs møder vi både udbrændte politifolk, modstandsfolk med gustne likvideringer i bagagen og kommunistforskrækkede militærfolk. Det hele i et tempo og med flere biroller, der gør Anitas hjemkomst til en lidt forvirrende bog, om en forvirrende tid, hvor Danmark skulle finde sine ben som en del af de nye vestmagter.

Men se stort på det og fokuser på tidsskildringen af København i 1948 og årene umiddelbart efter anden verdenskrig og den måde personerne er fanget i et net der er større end dem, noget der smager lidt af John le Carrés kuldslåede antihelte på vej mod afgrunden.

Claes Johansen, Anitas hjemkomst, Forlaget Modtryk, Februar 2011, 228 sider.