// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Karen Forberg: Det første bryllup
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Karen Forberg: Det første bryllup

Skrevet af den 9. juli 2026 – 05:23Ingen kommentarer

Miraklernes tid er en ny historisk serie, der foregår før og efter mirakelåret 1814. Handlingen foregår i Norge og er et gribende slægtsdrama, der starter med bogen Det første bryllup.

Denne historie starter en junidag i 1793. Reder Wilhelmsen to døtre er ankommet til Christiania. De skal giftes med storgårdssønnerne på Austad.

Men den plan der lagt, om at den smukke Eleonora skal giftes med den yngste bror Olav, bliver testet, da arvingen Nikolai i stedet forelsker sig voldsomt i hende.
Men omstændigheder i familien gør, at Nikolai må rejse væk og så kan brylluppet stå som planlagt imellem Olav og Eleonora.

Men Eleonoras hjerte ligger hos Nikolai og det gør det ikke nemt at indgå i et ægteskab, når kærligheden ikke får plads til at blomstre.

Man følger de unge mennesker og deres tanker og handlinger. Jeg er vild med det historiske element og indblikket i en anden tid.

Det tog mig dog lidt tid at få styr på de forskellige karakterer og fik dem af og til blandet sammen. Men nu synes jeg, at jeg kender dem og deres særheder og ser frem til at lære dem bedre at kende i den næste bog.

Med bogen Det første bryllup får du god underholdning, historisk drama, kærlighed og svigt og det er en lovende start for en kommende serie. Og tjek lige den meget smukke forside!

Karen Forberg har arbejdet som forlagsredaktør i mere end tyve år. Hun bor i Oslo og Det første bryllup er hendes debut som romanforfatter.

Karen Forberg, Det første bryllup, Hr. Ferdinand, 338 sider, 2026, på dansk ved Randi Bjerre Høfring

Der er lukket for kommentarer.