Er der grænser for, hvad mennesker kan finde på at gøre ved hinanden? Kan man moralsk forsvare mord og overgreb, hvis man gør det for at redde andre – eller for at redde sig selv?

Dr. Schumann er en ungarnsk, jødisk læge, der har kurs direkte mod krematorierne i en kz-lejr under holocaust. Men så bliver han reddet fra umiddelbar henrettelse af en tidligere studerende, der før krigen så op til dr. Schumann og hans forskning.

Denne studerende, der nu er doktor i lejren, har nu ikke reddet dr. Schumann for sit gode hjertes skyld. Tværtimod var Schumann før krigen involveret i forskning, som måtte stoppes allerede ved forsøg på grise, fordi dyrene led under dem. Nu vil den tyske doktor have forskningen genoptaget, men ambitionerne er hævet.

I lejren er der nemlig fri adgang til mulige forsøgspersoner, og hverken samtykke eller forsøgspersonernes lidelser betyder noget. Det handler om at udforske menneskekroppens inderste hemmeligheder, og her har dr. Schumann nogle erfaringer som nazi-doktoren gerne vil kende.

Hemmelighedsbærer udforsker rædslerne på lejrens forsøgscenter. Her udføres alle former for eksperimenter på mennesker, og jødiske læger og sygeplejersker tvinges til at være med – i et forsøg på at redde eget liv eller under brutal tvang. Det er en roman, der er rystende konkret i detaljer om menneskekroppen, operationer og lidelser, og beskrivelserne af de modbydeligheder som fangerne blev udsat for. De var ikke mennesker nok til at blive betragtet som mennesker, men mennesker nok til at være reservedelslager for andre…

Til gengæld kommer Hemmelighedsbærer ikke helt i mål i forhold til skildringen af dr. Schumanns kvaler med at deltage i forsøgene. Volden og presset udefra er for stort til at det bliver et ægte dilemma – altså en psykologisk interessant udforskning af hvordan hans forsøg på få mennesker potentielt kunne redde de mange.

Simon Pasternak: Hemmelighedsbærer. 448 sider, Gyldendal. Udkom 24. april 2025