I sin femte udgivelse, Ubesvarede opkald, viser Rolf Sparre Johansson sin evne til at eksperimentere med form og samtidig ramme dybt menneskelige følelser med skarp præcision.

Digtsamlingen tager udgangspunkt i et simpelt, men genialt greb: En række talebeskeder fra Bertram, en mand i 30’erne, der desperat forsøger at genetablere kontakt med sin søster og stedfar – uden nogensinde at få svar.

Bertrams stemme træder frem gennem disse ubesvarede opkald, som langsomt forvandler sig fra frustrerede henvendelser til noget langt mere sårbart og reflekterende. Der er vrede og skuffelse, men også savn, kærlighed og håb om forsoning. Digtene bliver til en slags ufrivillig selvterapi, hvor Bertram – og vi som læsere – langsomt får øje på nuancerne i de bristede relationer.

Det er særligt i det ufortalte og uforløste, at digtsamlingen gør stærkest indtryk. Man får som læser en brændende lyst til at høre de andres version – hvordan oplever søsteren og stedfaren denne distance og stilhed? Netop fraværet af deres stemmer gør værket tankevækkende og smerteligt.

Talebeskedens form bliver her ikke bare en gimmick, men et kraftfuldt litterært greb: En figur for tidens samtaleformer og for det mentale rum, hvor vi taler højt – måske mest til os selv. De fragmenterede stemmer fungerer som naturlige cliffhangers, og man bliver opslugt af Bertrams strøm af tanker. Hver besked føles som en ny bølge af erkendelse.

Ubesvarede opkald er en stærk digtsamling, der på få sider formår at sige meget om familierelationer, skyld og længsel. Johansson har skrevet et moderne, terapeutisk portræt af en mand, der forsøger at række ud – og i processen måske finder ud af mere om sig selv, end han havde forventet.

Rolf Sparre Johansson, Ubesvarede opkald, Kronstork, 178 sider, marts 2025