Tidligere presse- og kommunikationschef Jakob Elkjær debuterer som forfatter med ”Magt”, en fortælling om at være opslugt af en ædel mission og et arbejde, man elsker, men som også skal balanceres over mod familien, og de krav der dukker op her. Det med familien er dog et sidespor for det er karrieren, der bærer handlingen og de centrale dilemmaer i fortællingen.

Hovedpersonen er journalisten Asger Mørk, og hans lykke synes gjort, da han lander ”drømmejobbet” som pressechef for Industriforbundet af den nye formand. Industriforbundet minder meget om virkelighedens FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og som i virkeligheden får Industriforbundet en kvinde som formand. I bogen hedder hun Connie Hansen, og hun er en ung superstjerne, der har udfordret og besejret det tunge gammelmands-vælde. Men ak, som i virkeligheden med Lizette Risgaard, er der også her tale om en kvinde, der godt kan lide mere end ét glas, og som er vældig glad for de unge mænd og deres faste baller med mere.

Virkeligheden går hurtigt op for Asger Mørk, og nu handler det om at finde ud af, hvor stort problemet er, inddæmme skandalen og redde den nybagte formand gennem stormen. Der skal kort sagt undskyldes og loves bod og bedring. Men det er Connie ikke begejstret for, for så stort er problemet vel heller ikke?

Der er masser af paralleller i bogen til hændelsesforløbet omkring Lizette Risgaard og hendes deroute – faktisk er der så mange, at det er svært ikke at læse ”Magt” som en nøgleroman, hvor Elkjær trækker på sine personlige erfaringer. Dette har forfatteren kommenteret i DR’s kulturpodcast ’Virkelig’ som den største udfordring ved at udgive bogen, idet det er noget, journalister vil hive frem. Elkjær fastholder, at hans ambition har været at skrive fiktion, men i genkendelige rammer, fordi han ønsker at debattere virkeligheden. Det er et godt ønske, men det bliver saboteret, når man går så tæt på virkeligheden, som ”Magt” gør. Fiktion og virkelighed går i et, og det vil der være rigtig mange ud over journalister, som har nemt ved at få øje på.

Men hvad er så problemet med at skrive en nøgleroman? Det er selvfølgelig, at man ikke ved, hvor meget der er sandt, og hvad der er opdigtet. Er det virkelig rigtigt, at ledelsen i fagbevægelsen ødsler forbundets penge væk på trestjernede Michelinrestauranter i Paris? Hovedpersonens chef er i den grad et dumt svin – hvem var det mon, der var forfatterens chef, mens han var i Fagbevægelsens Hovedorganisation? Og var Lizette mon lige så arrogant, dominerende og virkelighedsfjern som hendes alter ego Connie Hansen? Det kan man jo gruble over og researche på, hvis man har lyst, men det går ud over læsningen – fiktionen taber på det

Uanset om det er en nøgleroman eller ej, så er ”Magt” dog en god og læseværdig bog. Den er velskrevet, man kommer hurtigt gennem siderne, og der er realistiske beskrivelser af magtspillet i en stor politisk organisation og af arbejdet med at spinne en skidt historie, så den skader mindst muligt. Men hvis Jakob Elkjær virkelig ønsker at skabe grobund for en mere almen diskussion om idealer, magtmisbrug og seksuel chikane, burde de fiktive elementer nok have fået mere plads.

Jakob Elkjær: Magt. Gyldendal, 319 sider. April 2025