I 1984 i en fattig landsby i Indien føder Kavita en lille pige. Ligesom så mange andre familier i Indien, kan Kavita ikke beholde sin datter. Familien har ikke råd til at have en pige, der ikke kan bidrage til at forsørge familien og derfor kan kun drengebørn få lov til at blive. I sin store sorg drager Kavita til Mumbai for at aflevere sin datter på et børnehjem i håbet om, at en anden familie kan give hende et godt liv.

På den anden side af jorden følger vi amerikanske Somer og hendes indiske mand, Krishnan, der kæmper en forgæves kamp mod barnløsheden. De ønsker sig brændende et barn og beslutter sig for at adoptere et barn fra Indien. Kavitas lille datter, Asha.

Vi følger herefter Kavita, Somer og Krishnan og Asha i deres bestræbelser på at få et godt liv. Det hele er meget forudsigeligt herfra; Somer har svært ved at få knyttet det bånd til Asha, som hun så brændende ønsker sig, Kavita har svært ved at komme sig over sorgen ved at have opgivet sin datter, og som Asha bliver ældre, begynder hun at stille spørgsmål til sit ophav. Men ikke desto mindre er det en virkelig god historie.

Udover at temaet omkring adoption, forældrekærlighed og fattigdom aldrig bliver uaktuelt, så er fortællingen meget troværdig og rigtig godt skrevet. Den har for mig også fungeret lidt som en rejsebeskrivelse, da hendes beskrivelser af Indien på godt og ondt både er detaljerede, farverige og spændende. Jeg sidder tilbage med et nyt indtryk af Indien og jeg er fascineret af den måde hun formår at sammensætte historien på tværs af mennesker, kulturer og vilkår og alligevel få det til at hænge så godt sammen.

Indien eller USA, fattig eller rig, tjenestepige eller anset hjernekirurg – vi kæmper alle med de samme menneskelige følelser, som sorg, kærlighed, frygt og glæde og i virkeligheden betyder det måske ikke helt så meget, hvor vi kommer fra. Anbefalelsesværdig læsning!

Shilpi Somaya Gowda, Den hemmelige datter, Cicero, januar 2011, 352 sider.