”Hun er død. Min sorg er umådelig. Jeg har grædt siden i morges. Jeg ved ikke hvad der skal ske. Sådan er det. Ja, regnskabet er lukket. Man kan ikke forudse en sådan smerte. Denne trang til at se hende igen. Dette øjeblik kom uden at jeg havde forestillet mig det eller forudset det. Jeg kunne bedre lide det da hun var tosset og ikke død.”

Det er aldrig let at miste, heller ikke hvis man selv er blevet voksen og har fået børn. Det er altid svært. Det er også det, Annie Ernaux indser, da hendes mor får konstateret Alzheimers. Dag for dag forandrer hun sig, og pludselig er mor ikke den kendte mor længere. Pludselig er der noget i mor-datter forholdet, som har forrykket sig. Annie Ernaux er blevet den vigtigste omsorgsperson for moderen, en rolle eller måske nærmere en forskubbet relation, som hun ikke ønsker at befinde sig i.

Det er ikke rart at se sin mor forsvinde mere og mere, opleve hvordan hukommelsen lider et gevaldigt knæk, og se hvordan rollerne med et er vendt på hovedet, hvor barnet er blevet den voksne, den som bader og reder moderens hår. Vi kommer med helt ind i hjertekulen, der hvor det gør ondt og er frustrerende. Derind hvor alt, hvad man gør, er forkert og ubehageligt, hvor følelsen af, at man tråder over usynlige grænser, er til stede. Derind hvor de forbudte følelser, irritationer og hadet vokser frem, hvor afmagten råder. Men heldigvis skildres det hele under kærlighedens prisme, for hun kan ikke føle alle disse ting, hvis ikke det var, fordi der var kærlighed.

Jeg er stadig i mørket er hjerteskærende dagbogsnotater om de sidste år, hvor Annie Ernaux har sin mor. Det er indblik i, hvordan man, som pårørende til en syg, skal have et godt helbred selv og altid skal komme med overskud, for den person, som man kender, ændrer personlighed og karakter, og det kan være voldsomt og brutalt at være vidne til.

Bogen er til dem, som godt kan lide Annie Ernauxs forfatterskab, og ydermere er den til dem, som står i en lignende situation, hvor en elsket person er ved at forsvinde fra dem som sand mellem fingrene. Jeg er stadig i mørket er endnu et lille mesterværk fra Annie Ernauxs pen.

Annie Ernaux, Jeg er stadig i mørket, oversat af Niels Lyngsø, Gads forlag, 2024, 102 sider.