Slavekysten, 1783. Den unge Paul Isert rejser til de danske kolonier i Guinea for at gøre tjeneste som læge. Som et sandt barn af oplysningstiden har han en drøm om at kunne studere og beskrive den afrikanske natur, men han opdager hurtigt den brutale virkelighed.

Formålet med Danmarks tilstedeværelse er hverken nobel videnskab eller kristen mission, men alene slavehandel i barsk konkurrence med andre europæiske nationer. De lokale slås med hinanden om ære og land, og om at kunne tage krigsfanger nok hos modparten så man kan tjene penge på at sælge dem til europæerne.

De danske soldater er generelt fordrukne og optagede af at få deres del af fortjeneste på slavehandlen, men Paul Isert bliver fascineret af afrikanerne og de mange forskellige folkeslag, der bor omkring Guineakysten. Han forelsker sig i den lokal kvinde Tetele. Hun tilhører den lokale adel, hendes familie er indblandet i det politiske spil ved den lokale konges hof og hun er ved at oplæres som præstinde i den lokale gudstro. Hendes bror Ayajo er trods sin unge alder en fremtrædende officer, og alle tre hvirvles på hver deres måde ind i den brutale Sagbadrekrig som involverer både afrikanere og europæere – med voldsomme konsekvenser for dem alle.

Dermed begynder en fortælling om dansk kolonihistorie, slavehandel, de vestindiske og amerikanske slaveplantager. Det er en stort tænkt fortælling, der forsøger at give et bredt billede af europæernes forbrydelser og konsekvenserne for de mennesker, der blev taget som slaver og sendt tusindvis af kilometer væk, men også af de mange stammer i det nuværende Guinea, deres gudstro og levevis og hvordan de, der blev tilbage oplevede mødet med danskerne og de øvrige europæere. Det er en bog, der vrimler med mennesker, begivenheder og steder – og guder – og som breder sig over 926 sider.

Det er desværre alt, alt for meget. Jeg tvivler ikke på, at der ligger en grundig research bag, men for meget research kan også dræbe en roman, når detaljerne får lov til at overtage og handlingen går i tomgang. Historien om Paul Isert er spændende og vedkommende, men både Teteles og Ayajos dele af romanen er langtrukne og fyldt med mennesker (igen: og guder) der spadserer hen over siderne for så at forsvinde sporløst igen uden deres eksistens gav mening for hverken handlingen eller personkarakteristikken eller egentlig bidrager med så meget andet. Derfor fungerer I de levendes verden desværre heller ikke som roman, og jeg var faktisk flere gange undervejs ved at opgive at komme igennem den.

Jeppe Brixvold: I de levendes verden. 926 sider, Gyldendal. Udkom 9. juni 2023