En vietnamesisk familie ankommer til Finland engang i 80erne. Det er Ma og hendes to drenge. Hvorfor de er rejst ved vi ikke, det vedkommer ikke andre end dem selv. De bliver modtaget, får en lejlighed, Ma får job og drenge går i skole. De slår sig ned i en lille by, og får venner blandt de øvrige vietnamesere.

På overfladen som folk er flest. Ma vil gerne have et arbejde og tjene penge, hendes ældste søn Hieu vil gerne score piger og være sej. Familiens lillebror er betragteren, der forundret og foruroliget ser til, mens han iagttager alle detaljer i familiens forhold.

Hieu slår sig på sin mor, på samfundets krav og på sine alt for voldsomme følelser og lidenskaber. Han drømmer og elsker, begærer og slås – men ikke de rigtige og ikke på de rigtige måder. Og hans mor vil så gerne have det hele til at løbe rundt, men også hun har lidenskab og vilje.

Skygge og svalhed er en roman, hvor der sker lige så meget mellem linjerne som på linjerne. Det er et portræt af en familie, der slet ikke er så tilpasset som den ser ud til. Og den er et portræt af en dreng, der desperat forsøger at gøre alt det, ingen forventer af ham.

Finske Quynh Tran skriver om det vanskelige menneskesind og alt det, vi så gerne ville. Han har et utroligt sprog, præcist og alligevel så poetisk med kant og nerve. Det må have været noget af en opgave at oversætte – men hold op, hvor er det lykkes godt!

Quynh Tran: Skygge og svalhed. 264 sider, Turbine. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen, udkom 2. juni 2022