Et mørkt kapitel. Danmarks behandling af borgere med udviklingshæmning er en skamplet på det tidlige velfærdssamfund. Det er i den forbindelse ikke nogen trøst, at Sverige ikke var et hak bedre. Tværtimod. I Sverige så man de udviklingshæmmede som en trussel mod den moderne velfærdsstat. Der måtte jo være noget galt med deres arvemasse, og de blev stuvet sammen på anstalter, mishandlet og uden de rettigheder, man ellers efter anden verdenskrig højtideligt erklærede var umistelige.

I Sverige havde man Vipeholm ved Lund, hvor man lavede medicinske eksperimenter på udviklingshæmmede. Her boede omkring 1000 patienter ad gangen, og behandlingen af beboerne var brutal og uden forståelse for deres behov eller menneskelighed.

I Dit liv og mit står 70-årige Märit af toget i Lund. Hun er en succesfuld journalist, der er på vej hjem efter en rejse i udlandet. En pludselig indskydelse får hende til at rode op i fortiden. Hendes bror Lars boede nemlig på Vipeholm, og i krydsklip mellem hendes ungdom og nutiden bliver familiens historie rullet op. Märit har mange dæmoner i kufferten, den ene er endda ret så højlydt.

Majgull Axelsson har tidligere skrevet Jeg hedder ikke Miriam om forfølgelsen af romaer i Sverige i efterkrigstiden. Det var en meget vellykket roman, som satte lys på en næsten glemt og ubehagelig del af Sveriges nyere historie. I Dit liv og mit retter hun projektøren mod Vipeholm og behandlingen af udviklingshæmmede i efterkrigstiden. Desværre ikke med samme kvalitet.

Vipeholm og Lars’ historie fylder simpelt hen alt for lidt i bogen. I stedet handler den mest om Märits dybt usympatiske familie og venner, og romanen er fyldt med mærkværdigheder, utroværdige karakterer og manglende sammenhæng i historien.

Jeg forstår selvfølgelig godt pointen – at i en verden hvor mange mennesker opfører sig grimt over for hinanden er udviklingshæmmede ikke de største idioter – men det er svært for mig som læser at engagere sig i en historie, hvor alle personerne tilsyneladende bare opfører sig grimt eller dumt uden nogen rigtig anledning. Den Anden, Märits meget højlydte alter ego, fungerer heller ikke for mig, og jeg er faktisk ikke engang rigtig interesseret i at finde ud af, om Märit er skizofren eller ej. Eller alt det med tvillinger, der hældes ud over siderne. Det er en uengageret og ufokuseret roman, og det er ærgerligt, når nu emnet havde fortjent bedre behandling.

Majgull Axelsson: Dit liv og mit. 312 sider, Klim. Oversat af Brian Dan Christensen, udkom 19. maj 2022